Med et socialt frikort har borgere med særlige sociale problemer, eksempelvis misbrug, hjemløshed eller psykiske vanskeligheder, mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt, uden at indtægten fradrages i borgernes forsørgelsesydelser.
Frikortet understøtter, at de mest udsatte borgere i samfundet gives bedre muligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber og opleve værdi i hverdagen.
Forsøgsordningen med et socialt frikort trådte i kraft den 1. januar 2019 og blev i 2020 forlænget til og med 2022. Et bredt flertal i Folketinget har nu besluttet at forlænge forsøgsperioden med det sociale frikort i yderligere seks måneder.
Det er derfor muligt for kommuner at udstede sociale frikort frem til og med den 30. juni 2023, ligesom udsatte borgere også kan anvende det sociale frikort det næste halve år. Alle sociale frikort videreføres automatisk, så borgerne ikke skal ansøge om at få et frikort på ny.
Politisk opbakning til det sociale frikort
I foråret 2022 aftalte et flertal af partierne i Folketinget, at de ville forlænge forsøgsperioden til udgangen af 2024. Et lovforslag herom blev fremsat i efteråret 2022, men bortfaldt ved udskrivelsen af folketingsvalget.
For at sikre en ordentlig lovgivningsproces gælder lovændringen, der er blevet hastebehandlet i Folketinget, kun i seks måneder. Et nyt lovforslag skal derfor genbehandles under normale vilkår i løbet af foråret 2023. I den forbindelse vil Folketinget tage stilling til, hvad der skal ske med det sociale frikort efter den 30. juni 2023.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, Ansvar for Danmark, at regeringen ønsker at forlænge og forbedre det sociale frikort.
Genvurdering af kriterier
Med forlængelsen af forsøgsperioden skal kommunerne som noget nyt følge op på, om borgere med sociale frikort fortsat er berettigede til at få et socialt frikort.
Det betyder, at kommunerne i løbet af første kvartal af 2023 skal gennemgå de borgere, de har visiteret til ordningen, for at sikre, at de fortsat opfylder kriterierne for at få udstedt et socialt frikort.
Hvis en borger ikke længere lever op til kriterierne, skal kommunen deaktivere borgerens sociale frikort og orientere borgeren om dette.
Hvis en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort, på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få et socialt frikort og ønsker at få det igen, skal kommunen genaktivere frikortet.
Kommunerne afgør selv, hvordan de vil tilrettelægge arbejdet med opfølgningen, men det anbefales, at det gøres på en måde, der er mindst muligt administrativt krævende for kommunen og stiller mindst mulige krav om dokumentation til borgerne.
Læs loven om forlængelsen
Den vedtagne lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort, hvormed forsøgsperioden forlænges, og der indføres kontrol med sociale frikort, kan ses i Folketingstidende:
Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
Det sociale frikort skaber øget livskvalitet
Det sociale frikort er en succesfuld social indsats, der skaber øget livskvalitet og trivsel for de mest udsatte mennesker i vores samfund ved at give dem mulighed for at blive en del af fællesskabet på deres egne præmisser.
I 2020 gennemførte Ankestyrelsen en evaluering, der viser, at borgere oplever øget trivsel, både fysisk og mentalt, som en positiv følge af, at de har anvendt deres sociale frikort.
Samtidig viser en evaluering fra foråret 2022, foretaget af Socialstyrelsen, at beskæftigelsen blandt borgere, der har anvendt deres sociale frikort, er 9 pct. halvandet år efter visitationstidspunktet, mens det er omkring 4 pct. blandt dem, der har frikortet, men ikke har anvendt det i praksis.
Der er altså noget, der tyder på, at det sociale frikort kan fungere som trædesten til fast arbejde på den lange bane.
Der er en selvstændig hjemmeside om det sociale frikort under Social-, Ældre-, og Boligministeriet, hvor der kan læses meget mere om forsøgsordningen, evalueringerne mv.:
Læs mere på socialtfrikort.dk