Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2022 > Årsstatistik om de danske børnehuse
28/04 2022

Årsstatistik om de danske børnehuse

Antallet af påbegyndte forløb i børnehusene er steget med 9 procent fra 2019 til 2020. Det fremgår af Årsstatistik om de danske børnehuse 2020, hvor psykisk vold for første gang er medtaget som selvstændig kategori. Statistikken viser også, at der fortsat er regionale og kommunale forskelle på, hvor meget børnehusene bruges.

De danske børnehuse danner en fysisk ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem de involverede myndigheder i sager, hvor der er mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge. Formålet med børnehusene er blandt andet, at barnet modtager en kvalificeret og skånsom udredning i børnevenlige rammer.

Socialstyrelsen udgiver hvert år en statistik om aktiviteten i børnehusene. Årsstatistikken for 2020 er netop udkommet, og den viser, at der fortsat påbegyndes flere forløb i børnehusene.

På landsplan blev der påbegyndt 1.829 børnehusforløb i 2019 og 1.986 børnehusforløb i 2020. Det er en stigning på 9 procent. Ser man på hele perioden, siden børnehusene blev etableret i 2013, er antallet af forløb steget jævnt, mest markant i de første år. 

Fysisk vold i tre ud af fire sager

I 2020 blev der afsluttet 1.948 forløb i børnehusene i Danmark. I de fleste tilfælde - 75 procent -  var der viden eller mistanke om fysisk vold, i 28 procent af forløbene var der viden eller mistanke om seksuelt overgreb, mens der i 18 procent af børnehusforløbene var viden eller mistanke om psykisk vold. I hvert enkelt tilfælde kan der være tale om flere former for vold, og derfor bliver den samlede sum over 100 pct. 

I 2019 trådte den nye selvstændige straffelovsbestemmelse i kraft, der kriminaliserer psykisk vold. Det er derfor også første gang, årsstatistikken om børnehusene selvstændigt har registreret denne form for vold.

Forløbene registreres bl.a. på køn, og her viser der sig klare forskelle. 88 procent af børnehusforløbene, der vedrørte drenge, omhandlede fysisk vold. 19 procent handlede om psykisk vold, og 12 procent om seksuelle overgreb. For pigernes vedkommende handlede 63 procent af forløbene om fysisk vold og 17 procent om psykisk vold, mens 41 procent af forløbene drejede sig om seksuelle overgreb.

Regionale og kommunale forskelle

Årsstatistikken viser overordnet, at der fortsat er regionale og kommunale forskelle på, hvor meget børnehusene bliver anvendt. Region Syddanmark ligger højest med 2,5 påbegyndte børnehusforløb pr. 1.000 børn, mens Region Hovedstaden ligger lavest med 1,2 børnehusforløb pr. 1.000 børn.

Det vides ikke, om variationen skyldes forskelle i kommunernes opsporing og håndtering af børn, der udsættes for overgreb, om der er forskelle i antallet af børn, der bliver udsat for overgreb, eller om forskellene skyldes andre forhold.

Om de danske børnehuse

Det er lovpligtigt for kommunerne at benytte et børnehus som led i den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor der er enten mistanke eller viden om, at et barn eller en ung fra 0 til og med 17 år har været udsat for overgreb, og hvor det er relevant for kommunen at inddrage sygehusvæsenet eller politiet. Lovgivningen om børnehuse trådte i kraft i oktober 2013.

Hent Årsstatistik om de danske børnehuse 2020 (pdf)

Årsstatistikken 2020 er blevet forsinket undervejs i processen og udgives derfor først nu.

Sidst opdateret 28/04 2022