06/10 2021
Vi mangler viden om, hvad der virker, når det handler om at yde den bedst mulige støtte til voksne med udviklingshæmning. Derfor har Socialstyrelsen netop sendt et spørgeskema til alle relevante botilbud til voksne med udviklingshæmning, så virksomme metoder og tilgange kan kortlægges.
06/10 2021
|
Ansøgningspuljer
Der er udmeldt en ansøgningspulje til at støtte etablering af såkaldte rettighedsskoler på eksisterende grundskoler i udsatte boligområder med en høj andel af børn med anden etnisk baggrund. Formålet er at sikre, at alle børn uanset etnisk baggrund kender til deres rettigheder. Ansøgningsfrist: 15. november 2021 kl. 12.00.
05/10 2021
Socialstyrelsen tilbyder udviklingsforløb til socialpsykiatriske tilbud. Forløbet skal bidrage til at styrke kvaliteten i indsatsen via en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang. Søg nu og kom i gang med et forløb allerede i år eller i starten af 2022. Ansøgningsfrist: 19. november 2021.
05/10 2021
|
Ansøgningspuljer
Der er udmeldt en ansøgningspulje til efteruddannelse af personale på delvist lukkede institutioner og afdelinger for udsatte børn og unge. Ansøgningsfrist: 2. november 2021 kl. 12.00.
04/10 2021
|
Ansøgningspuljer
Der er udmeldt en ansøgningspulje til faste teams i ældreplejen. Ansøgningsfrist: 1. november 2021 kl. 12:00
04/10 2021
|
Ansøgningspuljer
Der er udmeldt en ansøgningspulje til styrkelse af et demensvenligt samfund. Ansøgningsfrist: 1. november 2021 kl. 12:00.
30/09 2021
Hvad ved vi om fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn og unge? Det beskrives i en ny rapport, som VIVE har udarbejdet for Socialstyrelsen. Udgivelsen, der er baseret på et litteraturstudie, redegør bl.a. for omfang, risikofaktorer, opsporing og skadevirkninger og giver også greb til dialogen med barnet eller den unge.
30/09 2021
Socialstyrelsen afholder sammen med Kommunernes Landsforening og Social- og Ældreministeriet et inspirationsmøde om det sociale frikort den 13. oktober. Få svar på jeres spørgsmål om forsøgsordningen, og hør om Haderslev og Brøndby kommuners erfaringer med visitationen og vejen til beskæftigelse.
30/09 2021
Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, er udvidet med viden om beskæftigelsesindsatser til borgere med handicap og kriminalitetsforebyggende indsatser til indsatte. Udvidelsen demonstrerer, at SØM er velegnet til at se på indsatser bredt på velfærdsområderne. Det åbner for et fortsat mere langsigtet fokus på sociale investeringer på tværs af sektorer.
29/09 2021
Fritidspas til udsatte børn og unge er en overskuelig indsats for kommunerne. Det vurderes i en ny vidensopsamling. Deltag i Socialstyrelsens virtuelle infomøde 14. oktober og få inspiration til at etablere en fritidspasordning eller justere den, I har. Hør også om mulighederne for at søge tilskud.
Viser 41-50 af 207.
Per side
10
20
30
100