Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2021 > Styrk sagsbehandlingen på handicapområdet
28/01 2021

Styrk sagsbehandlingen på handicapområdet

Ønsker I som kommune hjælp til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet? Så har I lige nu mulighed for at søge om et samarbejde med taskforcen. Ansøgningsfristen er den 8. marts 2021.

Taskforce - Handicap tilbyder hjælp til kommuner, der ønsker at styrke deres sagsbehandling på børne- eller voksenhandicapområdet. Taskforcen er et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ankestyrelsen.

Kommunerne tilbydes et samarbejde om et samlet analyse- og udviklingsforløb over to år. I forløbet bliver den enkelte kommunes sagsbehandling analyseret, og kommunen får anbefalinger til, hvordan den kan styrke kvaliteten på området. Efter analysen indgår kommunen i et samarbejde om et udviklingsforløb med taskforcen, hvor kommunen får hjælp til at håndtere taskforcens anbefalinger.

Med et samarbejde med taskforcen kan kommunen forvente at få:

  • et billede af kommunens styrker og udfordringer
  • anbefalinger til, hvordan kommunen kan styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, og
  • hjælp til at styrke kvaliteten gennem redskaber, kompetenceudvikling, sparring og viden.

Analyse- og udviklingsforløbet har både fokus på kommunens konkrete sagsbehandling, retningslinjer samt den faglige ledelse og organisering af handicapområdet i kommunen.

Ansøgningsfristen er den 8. marts 2021.

Læs om samarbejde med taskforcen og find vejledning og ansøgningsskema

Læs om kommunernes erfaringer med at samarbejde med taskforcen på handicapområdet:

 

Sidst opdateret 28/01 2021