Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2021 > Pulje: Støtte til særlige sociale formål (SærligSoc)
30/06 2021 | Ansøgningspuljer

Pulje: Støtte til særlige sociale formål (SærligSoc)

Der er udmeldt en ansøgningspulje til særlige sociale formål. Ansøgningsfrist: 6. september 2021 kl. 12.00.

Socialstyrelsen har netop udmeldt en ansøgningspulje på 8 mio. kr. til frivillige landsdækkende organisationer og foreninger med et socialt formål.

Ansøgningspuljens formål er at styrke den samlede sociale indsats i samfundet gennem tilskud til frivilligt socialt arbejde. Der kan således ydes tilskud til projekter, der styrker den frivillige ulønnede indsats, og som samtidig forebygger og afhjælper sociale problemer for borgere i Danmark.

Ansøgningspuljens tema i år er inddragelse og deltagelse i frivillige fællesskaber for borgere i udsatte positioner. Projekterne skal således danne rammen for, at mennesker, der har sociale problemstillinger, eller som er i en svær livssituation, inkluderes i frivillige fællesskaber og får mulighed for at bidrage med de ressourcer, de har.

Projekterne skal være landsdækkende eller dække et større geografisk område. 

Hvem kan søge?

Ansøgerkredsen er frivillige organisationer, foreninger eller lignende med et socialt formål, der enten er landsdækkende, har et landsdækkende sigte eller dækker et større geografisk område.

Målgruppe

Målgruppen for ansøgningspuljen er mennesker, der har sociale problemstillinger eller er i en svær livssituation.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist mandag den 6. september 2021 kl. 12.00.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge puljen               

Sidst opdateret 09/09 2021