Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2021 > Pulje: Mestringsprogram til børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser
25/08 2021 | Ansøgningspuljer

Pulje: Mestringsprogram til børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser

Der er udmeldt en ansøgningspulje til modning af en helhedsorienteret indsats til børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Projektet har fokus på at styrke børnenes trivsel og aktive deltagelse både ude og hjemme. Ansøgningsfrist: 15. oktober 2021 kl. 12.00.

Kommuner inviteres til at indgå i udviklingen af en ny dansk mestringsindsats til børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 10 mio. kr. til fire til seks kommuner, som ønsker at være med til at modne en helhedsorienteret indsats. Indsatsen skal styrke børnenes mestring af hverdagen og understøtte deres trivsel og aktive deltagelse både i skolen og fritiden og derhjemme.

Udviklingsarbejdet vil foregå i tæt samarbejde med Socialstyrelsen, VIVE og de øvrige projektkommuner. Der tages afsæt i kommunernes lokale kontekst.

Igennem hele processen skal der systematisk indsamles data, erfaringer og resultater. Formålet er både at opnå læring undervejs og at sikre at den færdigudviklede indsats er fagligt velbegrundet, attraktiv, realistisk og implementérbar for øvrige danske kommuner.

Socialstyrelsen vil yde processtøtte i projektperioden (2022-23) og VIVE vil forestå evaluering.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er børn i alderen 8 til 14 år med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist 15. oktober 2021 kl. 12:00.

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljen kan søges af landets kommuner.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur (med foreningens CVR-nr.) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via e-boks.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge puljen

Sidst opdateret 25/08 2021