Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2021 > Pulje: Faste teams i ældreplejen
04/10 2021 | Ansøgningspuljer

Pulje: Faste teams i ældreplejen

Der er udmeldt en ansøgningspulje til faste teams i ældreplejen. Ansøgningsfrist: 1. november 2021 kl. 12:00

En god hjemmepleje kræver tætte relationer mellem medarbejdere og borger. Mange forskellige medarbejdere kan skabe utryghed hos den enkelte borger.

En række danske kommuner arbejder i disse år på at udvikle ældreområdet blandt andet med inspiration fra den hollandske Buurtzorg-model. Modellen lægger op til en integreret hjemmesygepleje og hjemmepleje med fokus på organisering af plejen i selvstyrende teams og personkontinuitet. Det prioriteres også at anvende ressourcer på ledelse, administration og dokumentation.

Erfaringerne peger på, at organisationsformen har medført en bedre kontinuitet, en bedre tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov, en bedre borgeroplevet kvalitet og et reduceret sygefravær blandt personalet.

Socialstyrelsen har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen nu udmeldt en ansøgningspulje på 169,5 mio. kr. til faste teams i ældreplejen. Puljen kan blive forhøjet efter udmelding.

Med ansøgningspuljen kan kommuner søge tilskud til at udvikle og afprøve nye veje til at sikre mere stabilitet og kontinuitet i ældreplejen, gennem etablering af faste, selvstyrende og tværfaglige teams.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppen er borgere, der modtager hjemmehjælp i eget hjem.

Ansøgningsfrist

1. november 2021 kl. 12:00. Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.

Hvem kan søge

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner.

Hvor kan du søge

Ansøgningen sendes til Socialstyrelsen.

Du kan søge via dette link

Tilmeld dig Socialstyrelsen nyhedsbrev

Vil du holde dig opdateret om puljer på ældreområdet, som du kan søge hos Socialstyrelsen, kan du holde dig orienteret via Socialstyrelsen.dk eller abonnere på vores nyhedsbrev, hvor alle Socialstyrelsens puljer bliver annonceret.

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her

Socialstyrelsen udmelder ansøgningspuljer med bekendtgørelse og vejledning.

 

 

 

Sidst opdateret 07/10 2021