Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2021 > Pulje: Etablering af rettighedsskoler for børn i grundskolen
06/10 2021 | Ansøgningspuljer

Pulje: Etablering af rettighedsskoler for børn i grundskolen

Der er udmeldt en ansøgningspulje til at støtte etablering af såkaldte rettighedsskoler på eksisterende grundskoler i udsatte boligområder med en høj andel af børn med anden etnisk baggrund. Formålet er at sikre, at alle børn uanset etnisk baggrund kender til deres rettigheder. Ansøgningsfrist: 15. november 2021 kl. 12.00.

Det er vigtigt, at alle børn kender til og har forståelse for deres rettigheder.

Det er baggrunden for en ny ansøgningspulje på 12,7 mio. kroner, som Socialstyrelsen netop har udmeldt.

Ansøgningspuljen skal sikre, at børn opnår øget viden om Børnekonventionen og børns rettigheder i Danmark. Samtidig er det hensigten, at børnene får øget kendskab til, hvor de kan få støtte, rådgivning og hjælp, hvis de selv - eller børn, de kender - får brug for det.

Med ansøgningspuljen kan civilsamfundsorganisationer modtage støtte til etablering af såkaldte rettighedsskoler på eksisterende grundskoler. Konceptet for rettighedsskoler skal bygge på kommunikation til og dialog med børn om deres rettigheder, medbestemmelse og inddragelse og skal kunne integrere FN’s Børnekonvention i den daglige skolegang.

Civilsamfundsorganisationerne skal samarbejde om projektet med en eller flere af de ti kommuner, som primært ligger i eller nær boligområderne på regeringens ghettoliste for 2020.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er børn på de skoler, der indgår i samarbejdet om etablering af rettighedsskoler.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist d. 15. november 2021 kl. 12.00.

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljen kan søges af civilsamfundsorganisationer.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge

Sidst opdateret 07/10 2021