Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2021 > Nye leverandører af tolkning til personer med hørehandicap
12/11 2021

Nye leverandører af tolkning til personer med hørehandicap

Tolkemyndigheden i Socialstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har valgt 15 nye leverandører til at levere tolkeydelser på det sociale område, uddannelsesområdet og visse andre områder.

Tolkemyndigheden i Socialstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i fællesskab udbudt rammeaftaler om tolkning til personer med hørehandicap. Aftalerne gælder både fysisk tolkning og fjerntolkning.

En hovedleverandør og 14 fritvalgsleverandører

Rammeaftalerne kan anvendes til indkøb af tolkning på socialområdet og uddannelsesområdet. Øvrige myndigheder, der har tilsluttet sig udbuddet, kan bruge rammeaftalerne til køb af tolkeydelser på de områder, hvor de har sektoransvaret.

Socialstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har tildelt én landsdækkende hovedleverandøraftale og godkendt 14 fritvalgsleverandører.

Træder i kraft 1. januar 2022

Kontrakterne træder i kraft den 1. januar 2022 og løber til den 31. december 2027. Tolkeydelser skal fortsat bestilles via Tolkeportalen, hvor brugerne pr. 1. december 2021 kan forvente få adgang til vælge mellem de nye leverandører.

De 15 leverandører vil blive offentliggjort, når kontrakterne er indgået.

 

Sidst opdateret 12/11 2021