Nye film om at være plejefamilie

20-05-2021

Hvordan er det at være plejefamilie? Det kan kommende plejeforældre og andre interesserede nu få et godt indblik i. Socialstyrelsen lancerer syv korte film, der sætter fokus på hver deres aspekt af hverdagen, når et plejebarn flytter ind i familien, fx påvirkningen af parforholdet og familiedynamikken.

Kan samarbejdet med barnets biologiske forældre fungere? Hvordan påvirkes det helt nære liv – som par, single eller familie? Hvad sker der med relationen til ens egne børn? Og ikke mindst: Hvordan forvalter man ansvaret, når et plejebarn med ét skal være en del af familiens hverdag?   

Det kan være nok af tanker at gøre sig, inden man tager den store beslutning at ansøge om at blive plejeforældre.

Og overvejelserne er vigtige, for selvom det kan være en gave at blive plejefamilie og være med til at skabe nye muligheder for et barn eller en ung, er det også meget indgribende og kan byde på udfordringer.

Filmene indgår i Socialstyrelsens undervisningsmateriale til socialtilsynene. Undervisningsmaterialet anvendes af socialtilsynene i forbindelse med afviklingen af grundkursus for nye plejefamilier.

Hverdagen som plejefamilie

Serien består af i alt syv korte film - heraf en introduktionsfilm - der tager forskellige aspekter op af livet som plejefamilie. Formålet med filmene er at klæde potentielle ansøgere på og give et indblik i, hvad det vil sige at være plejefamilie.

Filmene illustrerer, hvad opgaven som plejefamilie indebærer og bidrager til refleksion over, hvilken betydning det kan have for fx parforhold og biologiske børn, når hjemmet også skal være arbejdsplads og desuden danne rammen om et nyt, udvidet familieliv.

Både plejeforældre, deres børn, en enlig plejeforælder, en mor til et anbragt barn, tidligere anbragte og en psykolog medvirker i filmene, der gennem de mange stemmer kommer rundt om en række centrale aspekter af hverdagen som plejefamilie.

Introfilm

Introduktionsfilmen giver på skift ordet til en række forskellige personer i og omkring plejefamilien, der fra hver deres perspektiv belyser nogle af de vigtige overvejelser, man skal gøre sig i forhold til et plejebarns trivsel og udvikling.

Se filmen i stor version (YouTube)

Undervisningsfilm

De seks undervisningsfilm sætter fokus på forskellige aspekter af hverdagen som plejefamilie og de opmærksomhedspunkter, der kan være. Alle film er tilgængelige på YouTube:

 

 

 

 

 

Senest opdateret 20-05-2021

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her