Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2021 > Høring om kommende udbud på voksenområdet i VISO
20/05 2021

Høring om kommende udbud på voksenområdet i VISO

Vil du som interesseret tilbudsgiver eller fx bruger-/interesseorganisation gerne have mulighed for at komme med input til VISOs udbud på voksenområdet? Så deltag i vores høring, der netop er åbnet. Det endelige udbudsmateriale forventes at blive annonceret i august/september 2021.

Socialstyrelsen sender udvalgte dele af udbudsmaterialet vedrørende det kommende udbud af VISO-kontrakter i skriftlig høring. Udbuddet omhandler specialrådgivning og udredning på det sociale område i relation til VISO-målgrupper på voksenområdet.

Høringen foregår i perioden 19. maj – 14. juni 2021.

Afgivelse af høringssvar

Under høringsperioden har alle interesserede, herunder tilbudsgivere og bruger-/interesseorganisationer, mulighed for at komme med input.

Følgende materiale kan kommenteres:

  • Oversigt over alle udbud, som forventes at blive udbudt i denne runde på voksenudbuddet i VISO
  • Eksempel på ydelsesbeskrivelse
  • Skabeloner for CV, metoder og faglige tilgange, udredningstyper, samarbejdsaftale med underleverandør
  • Et sæt af spørgsmål og tilhørende vurderingstekst (kun én udgave, da disse spørgsmål i meget høj grad vil være de samme på tværs af alle udbud).

Se materialer og læsevejledning og få adgang til at afgive høringssvar

Det endelige udbudsmateriale forventes at blive annonceret i august/september 2021.

 

Sidst opdateret 20/05 2021