Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2021 > Forebyggende indsatser i kommunerne kan gavne psykisk sårbare unge
16/12 2021

Forebyggende indsatser i kommunerne kan gavne psykisk sårbare unge

Midtvejsevaluering: En ny model for forebyggende tilbud til unge med psykisk sårbarhed viser gode takter. Både de unge selv og forældrene oplever i høj grad et positivt udbytte af den modtagne rådgivning. Der er også indikationer på større trivsel, der ser ud til at stige yderligere efter den egentlige behandling.

Depression, angst, stress, lav selvfølelse, svagt netværk, selvskadende adfærd, tankemylder, traumatiske hændelser og specifikke diagnoser.

Listen er ikke udtømmende, men beskriver nogle af de konkrete vanskeligheder, som hundredevis af unge får hjælp til i et projekt, hvor ni kommuner arbejder med at udvikle forebyggende indsatser til psykisk sårbare i alderen 13-25 år.

Unge, der mistrives i en sådan grad, at de har brug for hjælp. Men som samtidig er for raske til at modtage behandling i psykiatrien - og som derfor har behov for en anden og mindre indgribende type tilbud, hvor de bevarer tilknytningen til hverdagslivet med familie, fritidsliv, skole/uddannelse m.v.

Nu foreligger en midtvejsevaluering af projektet, og den indikerer på flere parametre positive resultater for de unge.

Indsatsen til de unge

De psykisk sårbare unge kan modtage op til fem rådgivningssamtaler. Her afdækkes den unges udfordringer og støttebehov, og der er fokus på indsigt i egen situation og mulige mestringsstrategier.

Forældre til psykisk sårbare unge kan modtage et lignende rådgivningstilbud, uanset om deres barn selv deltager i et forløb. 

Efter rådgivningssamtalerne kan den unge gå videre til en egentlig behandlingsindsats i form af individuel samtaleterapi og/eller en gruppebaseret indsats med inddragelse af peers, dvs. unge, der selv har haft lignende udfordringer.

Hovedresultaterne af midtvejsevalueringen

Der er flere typer begrænsninger i data – bl.a. falder antallet af svar, jo længere man kommer hen i forløbet. Evalueringens fund skal derfor tages med forbehold:
 
Både de unge og forældrene oplever generelt, at de i høj grad har udbytte af rådgivningen, som bl.a. hjælper dem til bedre at forstå udfordringerne. De oplever, at de har fået hurtig hjælp og føler sig godt taget imod, og de synes, at medarbejderne er lyttende, gode at tale med og nemme at komme i kontakt med.

Midtvejsevalueringen indikerer også, at den målbare trivsel stiger for hovedparten af de unge efter rådgivningssamtalerne, således at de ikke længere er i risiko for depression og stressbelastning.

Det er kun en lille gruppe (52 unge), der har nået at gennemføre et helt forløb, og som der også foreligger data om. Men de foreløbige fund tyder på, at trivslen stiger yderligere efter behandlingsforløbet - særligt for de yngste i målgruppen (13-17 år), der nærmer sig trivslen for det danske befolkningsgennemsnit.

Efter behandlingsforløb ses også indikationer på, at de unge oplever færre følelsesmæssige symptomer og opmærksomhedsforstyrrelser og et fald i symptomer på angst og depression, selvom symptomerne for angst stadig ligger over den kliniske grænseværdi. 

Hent midtvejsevalueringen af projektet (pdf)

Fakta om projektet

Projekt Sammen på sporet er et såkaldt modningsprojekt i Udviklings- og Investeringsprogrammet. Projektet gennemføres i perioden 2020-22.

Læs mere om Udviklings- og Investeringsprogrammet

Afsættet for projektet er en foreløbig indsatsmodel, der er beskrevet i et vidensnotat:

Læs mere om indsatsmodellen

Projektkommunerne er Allerød, Glostrup, Greve, Helsingør, Middelfart, Odder, Ringsted, Skanderborg og Svendborg.

Sidst opdateret 26/01 2022