Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2020 > Udbud: VISO-ydelser om adoption uden samtykke
14/09 2020

Udbud: VISO-ydelser om adoption uden samtykke

Socialstyrelsen udbyder VISOs ydelser af den psykologfaglige specialrådgivning og udredning vedr. adoption uden samtykke. Tilbudsfrist: 19. oktober 2020 kl. 12.00.

Som følge af udbudslovgivningen – og som tidligere annonceret – skal VISOs nye kontrakter med leverandører udbydes efter reglerne i udbudsloven.

Den udbudte opgave

Dette udbud vedrører VISOs psykologfaglige ydelser om specialrådgivning og udredning vedr. adoption uden samtykke.

VISO har jf. servicelovens § 13, stk. 7 en særlig forpligtelse til at yde rådgivning til landets kommuner i sager, hvor de overvejer at indstille til adoption uden samtykke.

Formålet med VISOs rådgivning er at kvalificere kommunens oplysnings- og beslutningsgrundlag i de enkelte henvendelser og sager samt klæde kommunen på til at kunne gøre sig centrale overvejelser, håndtere dilemmaer og særlige opmærksomhedspunkter og foretage relevante sagsskridt.

Praktiske oplysninger

Kontraktperioden løber fra 1. februar 2021 til 31. januar 2026.

Tilbudsfristen er 19. oktober 2020 kl. 12.00.

Der forventes kontraktindgåelse i december 2020. Der skal søges via EU-Supplys digitale udbudssystem.

Få yderligere information om udbuddet

 

 

 

Sidst opdateret 14/09 2020