Forside > Nyheder > 2020 > Udbud på vej: Rådgivning om børn og unge med høretab
02/07 2020

Udbud på vej: Rådgivning om børn og unge med høretab

VISO søger leverandør til rådgivning, udredning og andre ydelser om børn og unge med høretab. Udbuddet forventes offentliggjort i oktober 2020.

VISO forventer i oktober 2020 at udbyde kontrakt om rådgivning til børn og unge (0-17 år) med høretab. Forud for offentliggørelsen afholdes en skriftlig høring af udbudsmaterialet af 14 dages varighed i september måned.

Rådgivning til børn og unge med høretab er omfattet af Koordineringen af Specialrådgivningen (KaS) og omfatter ydelserne rådgivning, udredning, vidensarbejde, kurser og materialeproduktion. VISO planlægger at udbyde ydelsen materialeproduktion på en delkontrakt.

Kontraktperioden bliver fra 1. oktober 2021 til 31. december 2022.

Udbudsmaterialet bliver offentliggjort bl.a. via Socialstyrelsens nyhedsmail, link på VISOs webside om udbud og Socialstyrelsens generelle udbudsside.

Yderligere information om KaS i VISO 

Sidst opdateret 02/07 2020