Forside > Nyheder > 2020 > Pulje: Udbredelse af ambulante tilbud vedrørende vold i nære relationer
24/03 2020 | Ansøgningspuljer

Pulje: Udbredelse af ambulante tilbud vedrørende vold i nære relationer

Der er udmeldt en ansøgningspulje til udbredelse af tilbud om ambulant rådgivning vedrørende vold i nære relationer. Ansøgningsfrist: 15. maj 2020 kl 12.00.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 13,2 mio. kr. til udbredelse af ambulant rådgivning om vold i nære relationer. Projektperioden er fra 1. august 2020 til 31. juli 2023.

Ansøgningspuljens formål er at støtte etablering af nye og udbredelse af eksisterende specialiserede tilbud om ambulant rådgivning til borgere, der er voldsudsatte og borgere, der udøver vold i nære relationer.

De forventede resultater er, at flere borgere inden for målgruppen får tilgodeset deres støttebehov ved ambulant rådgivning, herunder borgere der ikke i dag opsøger eller modtager en sådan rådgivning.

Målgruppe

Målgruppen er borgere fra 18 år og opefter, der har været udsat for vold i nære relationer, samt borgere fra 18 år og opefter, der udøver vold i nære relationer                 

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist 15. maj 2020 kl. 12.00                    .

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljen kan søges af private eller frivillige organisationer, herunder krisecentre. Organisationerne kan eventuelt indgå i et partnerskab med kommuner.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge puljen

Sidst opdateret 24/03 2020