Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2020 > Pulje: Kompensationspulje til understøttelse af civilsamfundsorganisationer
12/10 2020 | Ansøgningspuljer

Pulje: Kompensationspulje til understøttelse af civilsamfunds-organisationer

Der er udmeldt en kompensationspulje til understøttelse af civilsamfundsorganisationer, som varetager sociale tilbud målrettet sårbare og socialt udsatte grupper i samfundet. Ansøgningsfrist: 5. november 2020 kl. 12.00.

Socialstyrelsen har udmeldt en kompensationspulje på 48,5 mio. kr. til økonomisk støtte til civilsamfundsorganisationer, så de fortsat kan gennemføre socialt arbejde til gavn for sårbare og socialt udsatte grupper i samfundet på trods af en nedgang i indtægter på grund af COVID-19.

Organisationerne kan søge om kompensation for nedgang i indtægter, forstået som tabt indtjening, i perioden 1. marts til 7. oktober 2020. Et evt. tilskud skal bruges på sociale indsatser og aktiviteter for sårbare og socialt udsatte mennesker frem til udgangen af 2022.

Kompensationspuljen kan søges af registrerede socialøkonomiske virksomheder samt frivillige sociale organisationer, der driver genbrugsbutikker.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 5. november 2020 kl. 12.00.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge puljen

 

Sidst opdateret 13/10 2020