Forside > Nyheder > 2020 > Pulje: Bedre indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder og misbrug på botilbud
03/09 2020 | Ansøgningspuljer

Pulje: Bedre indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder og misbrug på botilbud

Der er udmeldt en ansøgningspulje til en bedre indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug, som bor på botilbud. Ansøgningsfrist: 23. oktober 2020 kl 12.00.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 20,0 mio. kr. til at udvikle og modne en indsats til borgere, der bor på et socialpsykiatrisk botilbud, og som både har psykiske vanskeligheder og et misbrug af alkohol eller stoffer.

Indsatsen skal udvikles på baggrund af en række kerneelementer, der skal kvalificeres gennem projektperioden.

Indsatsen skal understøtte den enkelte borgers recovery ved at minimere de negative konsekvenser af misbruget for både borgeren og personalet på botilbuddet. I det omfang, det er muligt, skal indsatsen samtidig reducere misbruget eller stoppe det helt.

Målgruppe

Målgruppen er borgere, der er over 18 år og som har psykiske vanskeligheder og et samtidigt misbrug, og som bor på et socialpsykiatrisk botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 23. oktober 2020 kl. 12.00.                    

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljen kan søges af kommuner og regioner, der indgår i et samarbejde med et kommunalt, regionalt eller privat socialpsykiatrisk botilbud, samt af private botilbud, der indgår i et samarbejde med mindst én kommune eller region.

Det forventes, at der udvælges 5 til 7 ansøgere, som skal indgå i projektet.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur (med foreningens CVR-nr.) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via e-Boks.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge puljen

Sidst opdateret 03/09 2020