Forside > Nyheder > 2020 > Pulje: Bedre fysiske rammer på sociale tilbud
16/09 2020 | Ansøgningspuljer

Pulje: Bedre fysiske rammer på sociale tilbud

Der er udmeldt en ansøgningspulje til bedre fysiske rammer på tilbud for socialt udsatte børn og voksne. Ansøgningsfrist: 22. oktober 2020 kl. 12.00.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 8,6 mio. kr. til forbedring af fysiske rammer på sociale tilbud, hvor udsatte borgere, herunder også udsatte børn og unge, bor eller opholder sig.

Erfaringer viser, at de fysiske rammer på sociale tilbud er vigtige og bl.a. har betydning for borgernes trivsel i hverdagen. Formålet med ansøgningspuljen er derfor at forbedre, opgradere eller ombygge eksisterende indvendige lokaler og evt. udendørsarealer, hvor udsatte borgere tager ophold i kortere eller længere tid.

Tilskud fra ansøgningspuljen kan fx anvendes til malerarbejde, nyt inventar eller til opgradering af fællesrum eller af arealer til overnatning. Der kan også være tale om større projekter for opgradering eller fornyelse af eksisterende indendørs og udendørs rammer og faciliteter.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er socialt udsatte borgere, der opholder sig på herberger, forsorgshjem, natcafeer, døgninstitutioner eller socialpædagogiske opholdssteder mv. Målgruppen omfatter også børn og unge under 18 år.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 22. oktober 2020 kl. 12.00.                    

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljen kan søges af private eller frivillige nonprofit-organisationer, der driver opholdssteder, døgninstitutioner, natcafeer, herberger, hvor udsatte borgere bliver anbragt eller tager ophold. Både enkeltstående tilbud og hovedorganisationer, som søger på vegne af deres tilbud, er omfattet af ansøgerkredsen.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur (med foreningens CVR-nr.) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via e-Boks.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge puljen

 

Sidst opdateret 16/09 2020