Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2020 > Konference: Veje til øget trivsel og færre konflikter på botilbud
01/10 2020

Konference: Veje til øget trivsel og færre konflikter på botilbud

Vær med den 5. november, hvor Socialstyrelsen inviterer til virtuel konference med fokus på recovery, borgerperspektiver og virksomme tilgange i arbejdet med at forebygge voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse.

Socialstyrelsens virtuelle konference den 5. november samler op på viden og erfaringer efter tre år med  de nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder.

Hent retningslinjerne for forebyggelse af voldsomme episoder

Dagen sætter særlig fokus på viden om recovery-orientering og det vigtige i at tage afsæt i borgerens situation og perspektiver. Hør også om nogle af de tilgange og metoder, der har været centrale i arbejdet med at forebygge vold og fremme trivsel igennem de seneste tre års indsatsforløb på mange botilbud i hele landet.

Det kan du opleve på dagen

  • Mike Slade holder hovedoplæg: ”At understøtte recovery og forebygge vold – perspektiver og erfaringer fra England”. Mike Slade er professor i Mental Heath, Recovery og Social Inclusion på University of Nottingham
  • Borgere giver i en sofasamtale deres bud på, hvad der fremmer trivsel og muligheden for at komme sig.
  • Forsorgshjemmet Sønderskovhjemmet og Hjemløseindsatsen Sølyst fortæller om deres erfaringer med at fremme trivsel og tryghed. Sønderskovhjemmet er særligt optaget af værdien af borgerinddragelse i arbejdet med at styrke voldsforebyggelse. Sølyst har udviklet en forebyggelsesplan, der kombineres med risikovurderingsredskabet BVC.
  • Psykolog Trine Uhrskov fra Sopra holder oplæg om metoden LA2 (Low Arousal)
  • Dagen rundes af med en paneldebat med repræsentanter for SIND, Socialpædagogerne og Kommunernes Landsforening. Panelet drøfter udfordringer og fokus for at skabe tryghed og trivsel i de kommende år.

Praktiske oplysninger

Konferencen henvender sig til ledere, medarbejdere fra botilbud og boformer for hjemløse samt fra forvaltningerne. Undervisere, borgere og pårørende er også velkomne.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og foregår via Socialt Udviklinscenter SUS hjemmeside. Her kan man også hente programmet:

Se programmet og tilmeld dig konferencen 5. november

 

 

Sidst opdateret 01/10 2020