Gå til indhold

Giv slip på magten

Interview: Mennesker reagerer altid på hinanden – og er en borger presset af sine omgivelser, kan det føre til konflikter. Men magtanvendelse behøver ikke at være svaret. Botilbuddet Østruplund fortæller her om deres arbejde for at forebygge både voldsomme episoder og brugen af magt.

”Vold kan blive en udtryksform, så man bliver udadreagerende, når man bliver presset. En gang imellem kan magtanvendelse være nødvendig for at håndtere en farlig situation. Men magtanvendelser løser ikke noget på lang sigt, og derfor forsøger vi at undgå det,” siger John Nelander Kielstrup.

John Nelander Kielstrup er leder på Østruplund og har sammen med en af sine medarbejdere, Mikkel Persson, der er pædagog, sagt ja til at fortælle om, hvordan de arbejder på stedet med at forebygge magtanvendelser og voldsomme episoder. Centralt står kendskabet til borgeren, relationsarbejde, borgerens trivsel og medarbejdernes egen læring. Og måske først og sidst: At man som medarbejder faktisk tør lægge magten fra sig.

Målgruppe med højt stressniveau

Østruplund er et døgntilbud for voksne med udviklingshæmning. En stor del af beboerne har en dom og/eller komplekse udfordringer som fx blandingsmisbrug og lav impulskontrol.

Tænker man i IQ, spænder borgerne fra cirka 40 til 70. Men når det handler om, hvordan hverdagen fungerer, er det mindst lige så væsentligt at tage højde for den emotionelle udvikling og det følelsesmæssige reaktionsmønster. Mange af borgerne kan fx have svært ved at tage læring og er ikke særligt verbale – selvom det ikke altid er så iøjnefaldende, forklarer Mikkel Persson.

”En af de borgere, der bor her, virker fx som om, man sagtens kan tale med hende om tingene. Men reelt lukker hun ned efter få ord. Så må man finde en anden måde at kommunikere på”, siger han, og fortæller, at borgerne på Østruplund generelt har et højt grundstressniveau. Derfor skal der ikke meget til, før en situation bliver for meget, og så er kimen lagt til en konflikt.

”Som mennesker reagerer vi uvilkårligt alle på hinanden. Hvis en borger bliver utryg og situationen truer med eskalere, er det derfor vigtigt, at man som personale ikke lader sig rive med, men udstråler ro – også fysisk,” bemærker John Nelander Kielstrup.

Et indgående kendskab til borgeren

På Østruplund har man erfaring for, at et indgående kendskab til borgeren er helt centralt for at forebygge magtanvendelse. Jo bedre, personalet kender den enkelte, jo bedre kan der også tages højde for, at små episoder ikke udvikler sig.

Derfor tegner Østruplund en omhyggelig profil af hver enkelt borger som person, hvor man bl.a. beskriver kommunikationsniveau og interesser, og der sker altid en overdragelse, så de, der er på arbejde, ved, hvordan dagsformen er for den enkelte borger. Målet er at undgå, at medarbejderne kommer til at stille krav, som borgeren ikke kan honorere.

”90 pct. eller flere af episoderne skyldes, at vi stiller for høje krav, ikke har været nysgerrige eller taget for hurtige beslutninger,” siger Mikkel Persson og fremhæver vigtigheden af et godt relationsarbejde.

”Er der en god relation, så finder borgeren tryghed i personalet i en konfliktsituation. Det handler om at give noget af sig selv – selvfølgelig ikke for meget, men sådan, at borgeren kan mærke, at man er troværdig i relationen.”

Flere slags magtanvendelse

Magtanvendelse kan være et indgreb for at bremse fx en voldelig episode. Men hvad nu, hvis situationen i stedet er den, at en halvsyg borger vil ud midt om natten i tyndt tøj. Hvad gør man så?

”Der vil næsten altid være en frustration inden. Altså borgeren går jo ikke bare ud ad døren på den måde. Der er en grund, noget, der er gået forud, og det er det, vi skal nå at fange, inden det udvikler sig”, siger Mikkel Persson.

”Magt er jo i øvrigt mange ting - det er ikke bare at føre en borger fra et sted til et anden. Det handler også om, at man som professionel kan misbruge sin position til at manipulere. Den slags magt skal vi også være opmærksom på!”

Ressourcer eller problemer

Som led i sin satsning på at undgå magtanvendelse, arbejder Østruplund meget bevidst med at sætte borgernes trivsel i højsædet og se positivt på den enkeltes forcer og muligheder.

”Ordet ’livskvalitet’ har vi parkeret i nogle år, men det er jo det, det handler om: At borgeren trives – og føler sig så lidt handicappet som muligt,” siger John Nelander Kielstrup og fortæller, at de gerne strækker sig for at tilgodese en borgers behov.

”Vi havde fx en borger, der gerne ville vinterbade. Det prioriterede vi, selvom det kostede temmelig mange ressourcer, for det gav mening for ham, og det var fx tydeligt, at hans stressniveau faldt.”

”Man kan godt have en tendens til at tænke med vores målgruppe, at nu skal vi først og fremmest passe på, at de ikke går ud og laver kriminalitet igen. Men hvis man kun har blikket rettet mod det, så er man ikke opmærksom på, at det her også er mennesker med nogle ressourcer,” fortsætter han.

Mikkel Persson supplerer:

”Måske er der en borger, der med et negativt ord er en kværulant. Men man kunne også se på ham på en anden måde: ’Hov, her er en, der kan give udtryk for, hvad han tænker og føler og gerne vil argumentere.”

Borgeren er altid vigtigst

Har I et godt råd til andre, der gerne vil styrke indsatsen for at forebygge magtanvendelse?

”Hele organisationen skal bakke op. Det skal op på øverste niveau og fx indgå i kommunens handicappolitik, så det for alvor bliver prioriteret. Lokalt er det vigtigste, at man som ledelse beslutter sig for det: At man vil have færre magtanvendelser – eller helst ingen. Og at man vil have andre måder at håndtere svære situationer på. Er det mig, der er den vigtigste, eller er det borgeren? Der skal man være enige om, at det er borgeren, der er i fokus. Altid!”, understreger John Nelander Kielstrup.

For at sikre, at der sker en fortsat læring, er magtanvendelse et fast og højt prioriteret dagsordenpunkt på personalemøderne, som holdes hver 14. dag.

”Det er tilladt at lave fejl, og der kan være dage, hvor man fx ikke har så meget overskud. Men det er vigtigt at huske, at som fagpersoner er vi altid katalysatorer for, om det går godt eller skidt i relationen med en borger. Hvis man siger, at borgeren er problemskabende, så tager man ikke ansvaret på sig. Hvad er det, der er på spil hos borgerem, og hvordan spiller jeg ind i det? Det skal man have blik for.”

”Ja, man skal turde kunne lægge magt fra sig – og vi har jo mega-meget magt!”, fastslår Mikkel Persson.

Sidst opdateret 06/10 2020