Gå til indhold

Målgruppe og retssikkerhed

Magtanvendelsesreglerne gælder udelukkende en afgrænset målgruppe, der præciseres i reglerne. Som del af retssikkerheden er der også krav til registrering, indberetning og klageadgang ved brug af magt.

Magtanvendelsesreglerne skal bidrage til at give borgerne retssikkerhed, og klare regler er desuden medvirkende til også at give personalet sikkerhed for, at de forvalter deres praksis på lovlig vis. Formålet med revisionen af magtanvendelsesreglerne er bl.a. at styrke borgernes retssikkerhed yderligere.

Læs om ændringerne af reglerne for magtanvendelse

Som en del af retssikkerheden for den enkelte borger er der i serviceloven en række krav til indberetning, registrering og klageadgang ved brug af magt. Der er også en afgrænsning af, hvilke borgere magtanvendelsesreglerne for voksne gælder for.

Målgruppen for magtanvendelsesreglerne

Målgruppen for magtanvendelsesreglerne er voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions­evne. Det kan fx være personer med udviklingshæmning, autisme, demens, erhvervet hjerneskade eller psykiske vanskeligheder.

Der skal altid foretages en individuel og faglig vurdering af borgerens funktionsnedsættelse og dens følger. En tidligere stillet diagnose betyder ikke automatisk, at der kan anvendes magt. Et led i den konkrete vurdering kan fx være en lægefaglig diagnose.

Funktionsnedsættelsen skal være både betydelig og varig. Det betyder blandt andet, at reglerne om magtanvendelse ikke omfatter tilfælde, hvor den pågældende udelukkende lider af en forbigående for­virringstilstand, og heller ikke tilfælde, hvor personer har demens i lettere grad.

Voksne, der opfylder alle tre følgende punkter, er i målgruppen:

  • Voksne, hvor der er den nødvendige faglige doku­mentation for, at personen har en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, fx lægefag­lig, pædagogisk eller psykologisk dokumentation.
  • Voksne, der modtager personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104.
  • Voksne, der ikke giver samtykke, som forholder sig passivt, eller som ikke kan give informeret samtykke til et indgreb efter magtanvendelses­reglerne.

Registrering og indberetning

Når der foretages magtanvendelse, skal indgrebet registreres af det personale, som har foretaget ind­grebet, og det skal indberettes til personalelederen.

Personalelederen skal sørge for, at alle indberetninger bliver sendt videre til både:

  • Kommunen, der har ansvaret for tilbuddet til den pågældende person (handlekommunen).
  • Kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet. På socialområdet er det socialtilsynet, og på ældre­området er det kommunalbestyrelsen i opholds­kommunen.
Indberetning af magtanvendelse skal ske på de skemaer, der ligger på Socialsty­relsens hjemmeside.


Læs mere om indberetningsskemaer her [link til artikel]

Orientering

Hvis indgrebet har fundet sted på et kommunalt eller regionalt tilbud, skal der desuden sendes en orientering til den kommunale eller regionale driftsherre.

Personalelederen skal også jævnligt orientere perso­nens pårørende, fremtidsfuldmægtige, værge eller anden repræsentant om, hvilke magtanvendelsesind­greb, der er foretaget over for personen.

Formålet med indberetningen

Registrering og indberetning af magtanvendelse er et væsentligt element på det enkelte tilbud til læring, dialog og refleksion over, hvordan man i fremtiden kan forebygge indgreb.

Indberetningen til kommunalbestyrelsen har desuden til formål at gøre det personrettede tilsyn opmærksom på, hvor mange magtanvendelser, der foretages over for den enkelte borger. Tilsynet kan dermed løbende vurdere, om der skal ændres i indsatsen over for borgeren.

Indberetningen skal herudover skabe grundlag for tilsynets vurdering af det enkelte tilbud.  

Klageadgang for borgere og pårørende

Borgeren eller borgerens pårørende kan klage over indgreb foretaget efter magtanvendelsesreglerne:

Nogle indgreb fore­tages af personalet, uden at der er truffet afgørelse af kommunalbestyrelsen. Disse magtanvendelser kan man klage over til kommunalbestyrelsen.

Andre indgreb foreta­ges på baggrund af en afgørelse, som kommunalbe­styrelsen har truffet. Man kan klage over kommunal­bestyrelsens afgørelse til Ankestyrelsen.

Endelig træffes nogle afgørelser om flytning uden samtykke af Familieretshuset. Her er det også Ankestyrelsen, man kan klage til.

For at sikre borgere, der ikke selv er i stand til at klage, har pårørende eller andre mulighed for at indbringe klagen for Ankesty­relsen. Det kan være fx en ægtefælle, samle­ver, søskende, bisidder, advokat eller værge.

Tilbageholdelse i boligen og flytning uden samtykke er de alvorligste indgreb i den personlige frihed. Der er derfor særlig adgang til at få prøvet disse indgreb ved domstolssystemet.

Læs om klageadgang i Socialstyrelsens håndbøger om brug af magt

Sidst opdateret 06/10 2020