Gå til indhold

Ændringerne i magtanvendelsesreglerne

Reglerne for magtanvendelse over for voksne blev ændret pr. 1. januar 2020. Læs om formålet, nogle af de vigtigste ændringer og de centrale principper, der skal følges, når magtanvendelse ikke kan undgås.

Det overordnede formål med bestemmelserne om magtanvendelse efter serviceloven er at øge retssikkerheden for mennesker, som på grund af en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne ikke er i stand til selv at tage vare på deres egen tilværelse, og som ikke kan give et gyldigt samtykke.

Intentionen er samtidig at øge retssikkerheden for det personale, der arbejder med disse borgere, og som er omfattet af omsorgspligten. Det vil sige pligten til at yde omsorg, også når borgeren ikke giver sit samtykke til at modtage den omsorg, der fagligt vurderes at være nødvendig for borgerens omsorg, sikkerhed og værdighed, og hvor magtanvendelse desuden anses nødvendigt for at varetage omsorgspligten.

Med de nuværende regler for magtanvendelse er intentionen med reglerne yderligere præciseret. Det overordnede formål med reglerne fremgår således mere klart både i serviceloven, bekendtgørelsen og vejledningen.

Magtanvendelse må ikke erstatte socialpædagogik

Det er tilføjet i formålsbestemmelsen, at anvendelse af magt og andre indgreb selvbestemmelsesretten alene må ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.

Med tilføjelsen tydeliggøres det bl.a., at magtanvendelse ikke må erstatte socialpædagogiske indsatser eller personaleressourcer.

Centrale principper

Hvis en pædagogisk og forebyggende tilgang ikke er mulig, og det er nødvendigt at foretage en magtanvendelse, skal disse principper altid iagttages:

  • Socialpædagogisk bistand, omsorg og pleje går altid forud for magtanvendelse (begræns magtanvendelse mest muligt)
  • En magtanvendelse skal stå i et rimeligt forhold til det man ønsker at opnå (proportionalitetsprincippet)
  • En magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige og være så kortvarig som mulig (mindsteindgrebsprincippet)
  • En magtanvendelse skal være så kortvarig som mulig og med stor hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, så der ikke voldes unødig krænkelse og ulempe (skånsomhedsprincippet).

Vigtige ændringer i reglerne

Ændringerne i reglerne er sket på baggrund af et serviceeftersyn, der bl.a. havde vist et behov for forenkling.

Læs om baggrunden for ændringerne

På baggrund af serviceeftersynet vedtog Folketinget i april 2019 den lov, som trådte i kraft 1. januar 2020. I folde-ud-menuen kan ses nogle af de vigtigste ændringer:

Fold alle teksterne ud eller ind

Opdeling i handicap og demens på visse regler

Med de reviderede regler er der sket en differentiering af målgrupper. Konkret betyder det, at det tidligere kapitel 24 i serviceloven om magtanvendelse nu er opdelt i flere kapitler:

  • kapitel 24, som gælder både for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne
  • kapitel 24 a, som kun gælder for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke er konsekvens af demens eller lignende
  • kapitel 24 b, som kun gælder for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der er konsekvens af demens eller lignende
  • kapitel 24 c om besøgsrestriktioner, som gælder begge målgrupper
  • kapitel 24 d.

Opdeling i flere kapitler skyldes, at der er indført enkelte lempede regler for magtanvendelse overfor borgere med demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Det betyder blandt andet, at der ikke gælder en udtømmende liste for kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer for denne målgruppe. Det betyder også, at der ved brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi, ikke skal ske indberetning, når borgere, fremtidsfuldmægtige eller værge ikke modsætter sig brugen heraf.

Et andet eksempel er, at personer med demens nu kan fastholdes mv. ved meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd efter § 136 d. Sådanne indgreb skal registreres og indberettes.

Fysisk guidning

Modsat tidligere omfatter den nuværende lovgivning også et hensyn til fællesskabet.

Det betyder blandt andet, at loven er tilføjet § 124 d om fysiske guidning. Fysisk guidning er omfattet af omsorgspligten, og kan tages i anvendelse, når det anses for nødvendigt for at varetage den enkeltes tryghed og værdighed, men også af hensyn til andre i situationer, hvor personens adfærd er grænseoverskridende og konfliktskabende.

Fysisk guidning betragtes dermed ikke som en magtanvendelse.

Hvis borgeren gør modstand og det, for at det opfylde omsorgspligten over for den enkelte eller sikre tryghed og trivsel på botilbuddet og plejecentret, er nødvendigt at foretage afværge eller fastholdelse, vil det være en magtanvendelse, der skal registreres og indberettes.

Fastsættelse af husorden

Med de nuværende regler er der i § 123 indført en mulighed for at tilbuddets leder kan fastsætte en vejledende husorden, der gælder på tilbuddets fællesarealer.

En husorden efter § 123 kan alene udarbejdes på tilbud efter servicelovens, mens tilbud efter almenboliglovens § 5 stk. 2 ikke er omfattet. Her gælder boliglovens § 40, hvorefter en almen boligafdeling fastsætter sin husorden på et afdelingsmøde.

En husorden kan medvirke til forebyggelse af magtanvendelse, idet den beskriver og tydeliggør retningslinjerne for ophold på fællesarealer for borgere, pårørende og personale, som understøtter trivsel og tryghed i fælleskabet. Borgere og pårørende skal inddrages i udarbejdelse af en husorden.

Da husordenen er vejledende, kan overtrædelse ikke føre til konsekvenser.

Alarm- og pejlesystemer erstattes af tryghedsskabende velfærdsteknologi

Med den nuværende lovgivning er "alarm- og pejlesystemer" erstattet af "tryghedsskabende velfærdsteknologi".

Serviceeftersynet pegede på den problematik, at der hele tiden udvikles ny tryghedsskabende velfærdsteknologi. Disse var ikke lovlige at anvende i de tidligere regler.

Derfor er der oprettet et råd for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi. Rådets formål er at understøtte implementeringen af de magtanvendelsesregler i serviceloven, som vedrører tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Mindst en gang om året skal rådet indstille en positivliste over velfærdsteknologiske løsninger, der kan anvendes efter servicelovens magtanvendelsesregler, til social- og indenrigsministeren.

Læs mere i artiklen om Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi 

Forenkling af revurdering, registrering og indberetning

Serviceeftersynet viste, at de tidligere regler om revurdering, registrering og indberetning var både komplicerede og tidskrævende for personalet at forstå og anvende.

På den baggrund er der i den nuværende magtanvendelseslovgivning sket en forenkling af skemaer til registrering og indberetning.

Samtidig er der med de aktuelle skemaer indført formulartvang. Der skal efter den nye lovgivning anvendes centralt udarbejdede skemaer til indberetning af magtanvendelse. Formålet er at sikre ensartethed i  indberetningerne i praksis.

Læs om indberetningsskemaerne

Endelig er der indført en forenkling af proceduren for registrering og indberetning, der blandt andet betyder, at alle magtanvendelsesindgreb, bortset fra omsorgsindgreb, skal registreres og indberettes til personalelederen.

Registrering skal ved alle indberetningspligtige magtanvendelser ske hurtigst muligt og inden for tre dage. Personalelederen skal indberette magtanvendelse månedligt til kommunalbestyrelsen og tilsynet. 

Desuden skal personalelederen skal jævnligt - ca. 1 gang om måneden - orientere borgerens pårørende, værge, fremtidsfuldmægtige eller anden repræsentant om anvendte indgreb.

Sidst opdateret 06/10 2020