Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2020

Nyheder 2020

Nyheder fra Socialstyrelsen
13/08 2020

Kom til Bolignetværksmøde 2020

Arbejder du med boligforhold for personer med handicap jf. servicelovens §116? På årets Bolignetværksmøde i november kan du bl.a. være med til at drøfte byggelovgivning, problematikker i forbindelse med lejeboliger og boligforeninger samt forskellige boligbegreber. Tilmeldingen er åben.

12/08 2020

Styrk det metodiske grundlag i sagsbehandlingen på børn- og ungeområdet

Deltag i Socialstyrelsens kurser i ICS, ICS til superbrugere og udredningsværktøjet og få træning i både de konkrete metoder og de bagvedliggende socialfaglige teorier. Metodekurserne tilbydes som åbne kurser rundt om i landet, men kan også rekvireres gratis og afholdes særligt for jeres kommune.

05/08 2020

Uddannelse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM

I efteråret 2020 tilbydes igen uddannelse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM. Kvaliteten af en SØM-beregning afhænger af brugerens evne til at bruge modellen og fortolke resultaterne korrekt. Socialstyrelsen opfordrer derfor alle brugere af SØM til at uddanne sig i brugen af modellen.

03/07 2020

Midler fra Sommerpakken kan bruges frem til 31. oktober

Perioden, hvor organisationer med støtte fra Sommerpakken kan hjælpe udsatte familier, er netop blevet forlænget.

02/07 2020

Frivillige foreninger får tilskud til deres sociale arbejde

Over 200 frivillige foreninger får tilsammen næsten 50 mio. kr. til at igangsætte sociale indsatser for udsatte børn og voksne.

02/07 2020 | Ansøgningspuljer

Pulje: Etablering af midlertidige nødovernatningstilbud

Der er udmeldt en ansøgningspulje til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud. Ansøgningsfrist: 21. august kl. 12:00.

02/07 2020

Metodecentret viderefører udbredelsen af KEEP

Det amerikansk udviklede program KEEP er et opkvalificeringsforløb til plejefamilier. Socialstyrelsen har i en årrække stået for udbredelsen i Danmark af det succesrige program, men overlader nu stafetten til Metodecentret i Aarhus.

02/07 2020

Udbud på vej: Rådgivning om børn og unge med høretab

VISO søger leverandør til rådgivning, udredning og andre ydelser om børn og unge med høretab. Udbuddet forventes offentliggjort i oktober 2020.

02/07 2020

Tumit – en håndholdt indsats for udsatte grønlændere

Socialt udsatte grønlændere i Danmark kan være ekstra udfordret på grund af sproglige og kulturelle barrierer. Socialstyrelsen har beskrevet tilbuddet Tumit, der skal give deltagerne viden om det danske samfund og styrke evnen til at mestre eget liv.

26/06 2020

Muligheder og barrierer for Housing First

Systematik i indsatsen og et stærkt samarbejde er vigtige forudsætninger for en vellykket brug af Housing First på hjemløshedsområdet. Det fremgår af en ny evaluering, der belyser, hvordan der rundt om i landet arbejdes med tilgangen, og hvor udfordringerne kan ligge.

25/06 2020

Vil I udvikle jeres tilbud i samarbejde med Socialstyrelsen?

Socialstyrelsen tilbyder igen rådgivningsforløb til socialpsykiatriske tilbud. Forløbet har fokus på at styrke kvaliteten i indsatsen via en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang og foregår i tæt samarbejde med kommunerne. Ansøgningsfrist: 30. september 2020.

25/06 2020

Den anbefalede indsats til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

En synsnedsættelse påvirker ikke kun synet. Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse har behov for en højt specialiseret og koordineret indsats, der bl.a. tager højde for den enkeltes personlige udvikling, perception og motorik. Socialstyrelsen har revideret sin forløbsbeskrivelse om, hvordan man som kommune bedst tilrettelægger indsatser for målgruppen.

25/06 2020

Ny udgave af retningslinjerne for genoptagelse af aktiviteter på socialområdet

Socialområdet er tilbage til normale lovgivningsmæssige rammer. Det er dog fortsat vigtigt med smittereducerende tiltag på sociale tilbud og i myndighedsarbejdet. Socialstyrelsen har netop opdateret retningslinjerne til fagprofessionelle.

25/06 2020

Nye børnemålgrupper og funktioner i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)

Socialstyrelsen har offentliggjort en ny version af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Opdateringen indeholder bl.a. målgruppen børn med psykiske vanskeligheder i alderen 0-5 år og opdaterede estimater for de eksisterende målgrupper af udsatte børn og unge. En ny funktion gør det muligt at beregne budgetøkonomiske konsekvenser, der kan opstå, mens indsatsen stadig er i gang.

24/06 2020

Hvad betyder ændringerne af servicelovens § 101?

Rammerne for den sociale stofmisbrugsbehandling er blevet ændret. Deltag i Socialstyrelsens informationsmøde og få viden om ændringerne i servicelovens § 101 og deres betydning for praksis.

24/06 2020

Sæt fokus på opsporing af overgreb mod børn

Mange kommuner oplever et stort behov for viden om opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge. I lighed med sidste år tilbydes derfor en gratis temadag med dette fokus. Temadagen holdes fem forskellige steder i landet, og der er fortsat ledige pladser i Silkeborg og Aalborg.

24/06 2020

Kursus i familiemægling og netværk

Socialstyrelsen tilbyder et gratis metodekursus i familiemægling og netværk. Det afholdes 24.-25. september 2020 i Aarhus med en senere opfølgningsdag. Kurset er en del af kursuskataloget ”Styrket indsats mod hjemløshed”, der sætter fokus på det forebyggende arbejde – ikke mindst for unge.

23/06 2020 | Coronavirus

Nye ordninger til midlertidig lønkompensation og kompensation for faste omkostninger

Ordningen er til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

18/06 2020

Virtuel konference: Voksenudredningsmetoden 2.0

Vær med 14. september 2020, når den reviderede Voksenudredningsmetode og Fælles Faglige Begreber præsenteres på en virtuel konference. VUM 2.0 skal bidrage til, at sagsbehandlingen for voksne med handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer er tidssvarende, lovmedholdelig og understøtter god kvalitet.

Viser 81-100 af 195. Per side 10 20 30 100
1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / ... / 10
Sidst opdateret 10/01 2022