Forside > Nyheder > 2019 > Styrk sagsbehandlingen på handicapområdet
22/03 2019

Styrk sagsbehandlingen på handicapområdet

Er I som kommune interesseret i at få hjælp til at styrke kvaliteten af sagsbehandlingen på handicapområdet? Så har I nu igen mulighed for at søge Taskforce - Handicap om et længerevarende analyse- og udviklingsforløb. Ansøgningsfristen er mandag den 8. april 2019.

Taskforcen tilbyder hjælp til kommuner, der ønsker at styrke kvaliteten i deres sagsbehandling på børne- eller voksenhandicapområdet. Taskforcen er et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ankestyrelsen.

Et længerevarende analyse- og udviklingsforløb, varer samlet to år og har til formål at hjælpe kommunerne med at styrke deres sagsbehandling på handicapområdet.

Hvad indeholder forløbet?

I et analyse- og udviklingsforløb får kommunen:

  • Et klart billede af styrker og udfordringer for kommunens samlede sagsbehandling på området for børn eller voksne med handicap.
  • Konkrete anbefalinger til, hvor kommunen kan koncentrere indsatsen i arbejdet med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen.
  • Støtte til at øge kvaliteten i sagsbehandlingen gennem en række redskaber, kompetenceudvikling, sparring og viden i det tilhørende udviklingsforløb.

Analysen omfatter både kommunens konkrete sagsbehandling og tilhørende retningslinjer samt den faglige ledelse og organisering af området i kommunen.

Ansøgningsfristen er mandag den 8. april 2019.

Læs om analyse- og udviklingsforløb og find ansøgningsskema

Sidst opdateret 22/03 2019