Mere viden

Du kan få mere at vide på Vidensportalen om recovery og forskellige indsatser for mennesker med psykiske vanskeligheder.

Vidensportalen har temaer om hhv. recovery og om psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug.

Begge temaer giver baggrundsviden på deres respektive områder og eksempler på indsatser.

Tema om recovery

Temaet giver definitioner på begreberne om både recovery og og mental sundhed. Der beskrives flere veldokumenterede indsatser og metoder, som kan understøtte borgerens recovery-proces.

Der er desuden artikler om målgruppen af borgere med psykiske vanskeligheder generelt samt artikler om risiko- og beskyttelsesfaktorer.

Se temaet om recovery på Vidensportalen

Tema om psykiske vanskeligheder og misbrug

Temaet beskriver veldokumenterede indsatser til primært voksne borgere, der, udover psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug, også har en række andre problemstillinger af fysisk, social, juridisk og økonomisk karakter.

Der er også nærmere beskrivelse af målgruppen og data om omfanget af udfordringerne.

Endelig er der artikler om recovery hos borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug samt de nationale og internationale retningslinjer for arbejdet med målgruppen.

Se temaet om psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug på Vidensportalen

Tema om peerstøtte

Peerstøtte handler om at give og modtage hjælp mellem mennesker i situationer af samme karakter.  Peerstøtte drejer sig dermed om at hjælpe hinanden mod en positiv forandring og selvoplevet recovery ved at bruge fælles erfaringer - fx med psykiske vanskeligheder - til følelsesmæssig og praktisk støtte.

Temaet på Vidensportalen præsenterer indsatserne Wellness Recovery Action Planning (WRAP) og LÆR AT TACKLE og bringer en række artikler om centrale aspekter af peerstøtte, bl.a. organisering og implementering,  viden om effekter og forskellige typer af peerstøtte.

Se temaet om peerstøtte på Vidensportalen

Sidst opdateret 27/09 2019