Gå til indhold

Indsatser med fokus på recovery

Recovery og rehabilitering står centralt i mange af Socialstyrelsens initiativer på det socialpsykiatriske område. Se listen og læs om otte indsatser og metoder, I kan bruge i jeres udviklingsarbejde.

Socialstyrelsen har i en årrække arbejdet med fokus på recovery-orienteret rehabilitering på det socialpsykiatriske område.

Udover det store initiativ 'Styrket kvalitet i socialpsykiatrien' er vinklen således også styrende for en række andre initiativer, der på forskellig vis er orienteret mod at understøtte borgerens personlige recovery-proces.

Vi introducerer her på siden otte indsatser og metoder, der kan bruges i udviklingsarbejdet. Mange af metoderne er yderligere beskrevet i metodebeskrivelser, evalueringer o.l.

Fold alle teksterne ud eller ind

Forebyggelse af voldsomme episoder

Socialstyrelsen har i 2017 udgivet nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse.

Retningslinjerne skal understøtte, at både medarbejdere og borgere oplever tryghed og trivsel på tilbuddet samtidig med, at der dannes de bedst mulige rammer for den enkelte borgers recovery-orienterede rehabilitering.

Socialstyrelsen tilbyder en række indsatsforløb, hvor tilbud og forvaltninger kan få hjælp til at styrke forebyggelsen, håndteringen og læringen af voldsomme episoder. Indsatsforløbene tilbydes over flere runder i perioden 2018-20.

Der er også udarbejdet konkrete redskaber til tilbuddenes voldsforebyggende arbejde, bl.a. i form af en kort film om retningslinjerne og nogle dilemmakort, der begge kan bruges som udgangspunkt for fælles dialog og refleksion, og drejebøger til afvikling af både personalemøde og fællesmøde med borgere og pårørende.

Læs mere om forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud

Peerstøtte

Der findes flere definitioner af peerstøtte. Fælles for de fleste er dog, at peerstøtte handler om at give og modtage hjælp baseret på fælles forståelser, respekt og gensidighed mellem mennesker i situationer af samme karakter.

Peerstøtte handler dermed om at hjælpe hinanden mod en positiv forandring og selvoplevet recovery ved at bruge fælles erfaringer til følelsesmæssig og praktisk støtte. Erfaringerne kan bl.a. være relateret til psykiske vanskeligheder.

I Danmark blev der i 2014-18 afprøvet seks forskellige modeller for peerstøtte til psykisk sårbare borgere. Socialstyrelsens evaluering viste, at peer-støtten for alle parter blev forbundet med øget håb om recovery. De borgere, som modtager peer-støtte, oplevede et bedre socialt netværk, større forbundethed med andre og mindre stigmatisering.

Også giverne af peer-støtte oplevede afstigmatisering i forhold til deres psykiske vanskeligheder og et generelt løft i kompetencer, ikke mindst i forhold til arbejdsmarkedet. De involverede hospitaler, botilbud mv. oplevede, at de blev bedre til at understøtte recovery og fik en større forståelse for borgerens perspektiv og tro på, at borgeren kunne komme sig.

Socialstyrelsen har udgivet en række publikationer om peerstøtte.

Læs mere om peerstøtte og udgivelserne

Åben Dialog

Åben Dialog er en helhedsorienteret tilgang, der inddrager relevante fagprofessionelle og private netværk i forhold til borgerens situation.

Tilgangen er baseret på syv principper for hurtig og samtidig indsats. Inddragelse af netværkene sker på baggrund af borgerens eget ønske.

Som noget af det grundlæggende i Åben Dialog vægter alle udsagn lige, og den professionelle rolle er ikke at søge løsninger, men at give et fagligt perspektiv, som kan supplere borgerens eget og resten af netværkets perspektiver.

Læs om Åben Dialog på Vidensportalen

Åben Dialog blev i 2014 -16 afprøvet i fem kommuner i forhold til borgere med svære psykiske lidelser - og med positive resultater. For op mod halvdelen af borgerne var udviklingen i mental trivsel klinisk signifikant. Det var især de borgere, der som udgangspunkt havde det dårligst, der oplevede en positiv udvikling.

Udover evalueringen er udgivet et vidensdokument og en metode- og implementeringsguide.

Læs mere om evaluering, vidensdokument og guide

CTI - Critical Time Intervention

Critical Time Intervention (CTI) er en tidsafgrænset og fokuseret indsats, der gennemføres af en CTI-medarbejder. Intensiteten i støtten er stor i begyndelsen af forløbet for så at aftage i takt med, at opgaver og ansvar overdrages til borgeren og netværket.
 
CTI er baseret på at understøtte borgerens recoveryproces. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der fokuseres på de områder, der er vigtige for borgeren.

CTI-metoden er bl.a. blevet afprøvet (2014-17) som bostøttemetode i forhold til borgere med psykiske lidelser.

Evalueringen viser, at der sker en statistisk signifikant forbedring af deltagernes mentale trivsel og funktionsniveau. Funktionsniveauet er målt i forhold til tre livsområder: Arbejde og uddannelse, socialt liv samt familieliv og hjemlige forpligtelser. 

Medarbejderne oplever, at CTI-metoden har styrket deres faglighed, blandt andet fordi den er mere målrettet og mere netværksorienteret end den almindelige bostøtteindsats.

Indsatsen vurderes desuden at være omkostningseffektiv.

Læs mere om CTI generelt

Se evalueringen af CTI til mennesker med psykiske lidelser (pdf)

Inddragelse af pårørende

Pårørende til borgere med psykiske lidelser spiller ofte en vigtig rolle for borge­rens recovery og kan derfor være værdifulde samarbejdspartnere.

Forskning viser blandt andet, at menne­sker med psykiske vanskeligheder har en reduceret risiko for tilbagefald på 45 pct. og en reduceret risiko for gen­indlæggelse på 22 pct., når deres pårørende inddrages.

Det er dog afgørende, at inddragelsen altid sker både efter borgerens ønske og under hensyntagen til de pårørende. Det er forskelligt fra borger til borger, hvad der kan være af ønsker om pårørendeinddragelse, ligesom der kan være stor forskel på fx de pårørendes ressourcer.

Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har udgivet et koncept for systematisk inddragelse af pårørende. Her beskrives 8 anbefalinger:

  • Sæt tidligt ind med kontakt, kortlægning og dialog
  • Målret indsatsen til pårørende
  • Vær opmærksom på børn og unge
  • Koordiner og samarbejd tværfagligt og tværsektorielt
  • Samarbejd med bruger- og pårørendeorganisationer og andre aktører
  • Fokus på kompetenceudvikling
  • Følg op på indsatsen
  • Ledelse som drivkraft

Se: Koncept for systematisk inddragelse af pårørende (pdf)

Sociale akuttilbud

Et socialt akuttilbud er et døgnåbent og døgnbemandet tilbud, hvor borgere i akut psykisk krise kan henvende sig anonymt og uden forudgående visitation eller aftale.

Akuttilbuddene kan yde en hurtig indsats, der kan afhjælpe en konkret opstået situation og forebygge, at krisen forværres. Et akuttilbud tilbyder støtte, rådgivning og omsorg hele døgnet.

Formålet med akuttilbud er at reducere antallet af indlæggelser, at styrke muligheden for at blive boende i egen bolig samt at forbedre livskvaliteten for mennesker med psykiske vanskeligheder og deres pårørende.

En evaluering viser, at brugerne har færre indlæggelser og sengedage efter deres kontakt til det sociale akuttilbud, og at sociale akuttilbud dermed har samfundsmæssige gevinster. 

Evalueringen viser også menneskelige gevinster ved implementering af sociale akuttilbud. Brugernes mentale velbefindende øges med næsten 20 pct. i ugerne efter kontakten til det sociale akuttilbud.

Brugerne giver endvidere udtryk for en øget oplevelse af tryghed, som er med til at støtte dem i at bo i eget hjem.

Evaluering af udbredelse af sociale akuttilbud (pdf)

Model- og implementeringsguide for sociale akuttilbud (pdf)

Integreret indsats

Mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug har typisk behov for indsatser fra både kommuner og regioner, eftersom misbrugsbehandlingen og socialpsykiatrien er placeret i kommunerne, mens behandlingspsykiatrien er forankret i regionerne.

I praksis kan der være en række barrierer for et effektivt og smidigt samarbejde om borgerne på tværs af systemerne, og derfor blev
der i perioden 2011 til 2015 blev udviklet en samarbejdsmodel for en integreret indsats for målgruppen.

En fuldt integreret indsats fordrer et tværsektorielt samarbejde med tværfaglig koordinering og en fælles forståelse og problemanalyse af den enkelte borgers situation. Forløbet for den enkelte borger skal tilrettelægges og gennemføres som et samlet forløb.

Projektets samarbejdsmodel sætter fokus på fem forskellige elementer: 1) Ledelse, 2) strukturer og rammer, 3) tværfagligt team, 4) opsøgende tilgang samt 5) fælles processer og redskaber.

Evalueringen viste betydelige organisatoriske resultater i kommuner og regioner. Der sås en positiv udvikling i indholdet og kvaliteten af indsatsen til borgerne, og det tværsektorielle samarbejde blev styrket. To tredjedele af borgerne oplevede desuden, at indsatsen havde hjulpet dem til at få øget styr på deres livssituation. 

Hent evalueringen af projektet om integreret indsats (pdf)

Hent modelbeskrivelsen for integreret indsats (pdf)

Medicinpædagogik

Medicinpædagogisk arbejde drejer sig om at understøtte en proces, hvor mennesker med psykiske lidelser lærer at mestre deres eget medicinforbrug.

Indsatsen skal sikre, at borgere med psykisk vanskeligheder får et mere optimalt tilpasset medicinforbrug, som giver dem bedre mulighed for en individuel livsførelse i eget hjem og en aktiv deltagelse i samfundet.

Medicinpædagogik skal desuden understøtte borgernes personlige recoveryproces og gøre dem i stand til at tage ansvar, udøve en højere grad af selvbestemmelse og udvikle komplementære mestringsstrategier til håndtering af deres hverdag.

Socialstyrelsen har udviklet en række materialer om medicinpædagogik, heriblandt også nogle introduktionsfilm.

Læs om medicinpædagogik

Sidst opdateret 27/09 2019