Forside > Nyheder > 2019 > Pulje: Midlertidige nødovernatningstilbud for vinteren 2019/2020
19/06 2019

Pulje: Midlertidige nødovernatningstilbud for vinteren 2019/20

Der er udmeldt en ansøgningspulje på 4,0 mio. kr. til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud for vinteren 2019/20. Der er ansøgningsfrist 15. august 2019.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 4,0 mio. kr. til etablering og drift af nødovernatningstilbud for vinteren 2019/20.

Ansøgningspuljens formål er at etablere midlertidige overnatningsmuligheder til gadesovende hjemløse i vintermånederne. Der kan søges om midler til etablering og drift af nødovernatningstilbud i perioden fra 15. november 2019 til 31. marts 2020.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er gadesovende hjemløse, der har behov for et akut overnatningstilbud i vintermånederne, og som ikke benytter et midlertidigt botilbud efter serviceloven eller andre etablerede tilbud.

Gældende ret skal følges, og der må dermed ikke gives husrum til personer uden lovligt ophold i landet i forbindelse med etablering af nødovernatningspladser.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 15. august 2019 kl. 12.

Hvem kan søge?

Frivillige foreninger og organisationer samt kommuner.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur ved oprettelse og indsendelse af digitale ansøgninger.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge på Tilskudsportalen

Sidst opdateret 20/06 2019