Forside > Nyheder > 2019 > Pulje: Målrettet støtte til forældre, hvis barn eller ung er anbragt
12/09 2019 | Ansøgningspuljer

Pulje: Målrettet støtte til forældre, hvis barn eller ung er anbragt

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 11 mio. kr. til målrettet støtte til forældre til anbragte børn og unge. Ansøgningsfrist: 30. oktober 2019.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 11 mio. kr. til målrettet støtte til forældre til anbragte børn og unge.

I ansøgningspuljen modnes konkrete indsatser til målrettet støtte til forældre til anbragte børn og unge. Der tages afsæt i en faglig ramme for lovende praksis på området.

Ansøgningspuljens formål er at forbedre forældrekompetencer hos forældre til anbragte børn og unge. Indsatsen skal bidrage til at sikre trivsel og stabilitet hos forældrene og de anbragte børn, mere stabile anbringelser og en eventuel tidligere hjemgivelse til forældrene.

Det forventes, at ca. 3-4 kommuner kan modtage støtte fra ansøgningspuljen.  

I projektperioden støttes de deltagende kommuner med kompetenceudvikling og processtøtte:

Målgruppe

Målgruppen for ansøgningspuljen er forældre til børn og unge i aldersgruppen 0-18 år, som er anbragt i plejefamilie eller på døgninstitution/opholdssted af primært sociale årsager.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 30. oktober 2019 kl. 12.00

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur ved oprettelse og indsendelse af digitale ansøgninger.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge på Tilskudsportalen

Sidst opdateret 12/09 2019