Forside > Nyheder > 2019 > Konference: SØM – Den Socialøkonomiske Investeringsmodel
28/06 2019

Konference: SØM – Den Socialøkonomiske Investeringsmodel

Socialstyrelsens inviterer til brugerkonference 8. oktober om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM. Konferencen sætter fokus på erfaringerne med at anvende SØM og på, hvordan SØM spiller ind som kommunal ledelsesinformation.

For 1½ år siden offentliggjorde Socialstyrelsen Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM. SØM er modtaget med stor interesse af landets kommuner og andre aktører på socialområdet, som nu har fået et værktøj til at regne på sociale indsatser med henblik på at få mest mulig social effekt for pengene.

Det er disse erfaringer, som Socialstyrelsen sætter fokus på med en brugerkonference, der afholdes den 8. oktober 2019. Her retter vi blikket mod anvendelsen af SØM hos praktikere, konsulenter og ledere i kommunerne. Kom og få inspiration til dit eget arbejde med SØM, og hør om, hvordan du kan få og anvende viden om de økonomiske konsekvenser ved sociale indsatser.

Praktiske oplysninger om konferencen

Konferencen er for alle, som ønsker at understøtte beslutningsgrundlaget, når der træffes beslutninger om vidensbaserede sociale indsatser.

Konferencen afholdes i ODEON, Odense, den 8. oktober 2019 kl. 9:00 – 15:00. Tilmeldingsfristen er 23. september kl. 12.

Program og tilmelding til konferencen 8. oktober om SØM

Udvikling, udbredelse og forankring

Socialstyrelsen har et vedvarende fokus på at teste, udvikle, udbrede og forankre SØM.

Senere på året bliver SØM udvidet med nye målgrupper og SØMs vidensdatabase udvides med den nyeste viden om sociale indsatser for målgrupperne i SØM.

Socialstyrelsen tilbyder en SØM-uddannelse med mulighed for at bygge ovenpå med en superbrugeruddannelse samt et nyoprettet tilbud om gratis rådgivningsforløb til kommuner, der ønsker at arbejde med SØM.

Få mere at vide om SØM-uddannelsen

Læs om SØM generelt

Nyheden er opdateret 14. august og 12, september 2019. Red.

Sidst opdateret 12/09 2019