Forside > Nyheder > 2019 > Kommende udbud: Vedligehold og videreudvikling af fagsystem
11/09 2019

Kommende udbud: Vedligehold og videreudvikling af fagsystem

Fagsystemet VIAS bruges til at håndtere henvendelser til VISO. Socialstyrelsen vil senere på året udbyde opgaven med at vedligeholde og videreudvikle systemet, der har ca. 100 interne og 800 eksterne brugere.

Socialstyrelsen vil i efteråret 2019 udbyde tjenesteydelser til vedligehold, videreudvikling og teknisk support af VIAS. VIAS er et fagsystem, som bruges af VISO til fordeling og behandling af henvendelser fra borgere og fagpersoner.

Socialstyrelsen opfordrer it-leverandører, der har erfaring med overtagelse og videreudvikling af systemer til at byde på opgaven.

Fakta om systemet

  • VIAS er en webapplikation, som er designet løbende og er blevet iterativt udviklet.
  • VIAS er et mindre system på ca. 200.000 linjer kildekode, primært skrevet i programmeringssproget ”JAVA”.
  • VIAS driftsafvikles på en platform bestående af markedsudbredt standardprogrammel, herunder JBOSS, Windows og MSSQL.
  • VIAS har flere integrationer til blandt andet Navision Stat og styrelsens ESDH-system
  • VIAS har ca. 100 interne og 800 eksterne brugere.

Det forventes, at udbuddet offentliggøres i 4. kvartal af 2019 og afvikles som et EU-udbud med forhandling. Materialet vil være at finde her på Socialstyrelsen.dk, når det offentliggøres.

Sidst opdateret 11/09 2019