Forside > Nyheder > 2019 > Ekstern undersøgelse af foreninger
30/04 2019

Ekstern undersøgelse af foreninger

Socialstyrelsen politianmeldte i oktober 2018 tre frivillige foreninger, som alle har modtaget midler fra ansøgningspuljer på børne- og socialområdet. Anmeldelse af de tre foreninger blev indgivet til Københavns Politi med henblik på at undersøge, om der er grundlag for at rejse tiltalte mod de tre foreninger for overtrædelse af straffeloven. Politiets undersøgelse pågår fortsat. Der er ikke en sammenhæng mellem denne sag og den verserende sag om muligt underslæb.

Efterfølgende har Socialstyrelsen bedt revisionsvirksomheden PwC om at foretage en ekstern undersøgelse af de tre politianmeldte foreninger samt undersøge, om der er yderligere tegn på misbrug med udbetalte tilskudsmidler til frivillige foreninger.

Den eksterne undersøgelse viser, at der med undtagelse af de tre politianmeldte foreninger ikke fundet indikationer på misbrug af udbetalte tilskudsmidler hos frivillige foreninger.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i tilskudssager fra 2015-2018, men for de foreninger, hvis tilskudssager gennemgås i undersøgelsen, går disse tilbage til år 2000. 

Hent rapporten ”Ekstern undersøgelse af foreninger” her

Se tidligere nyhed om politianmeldelse af de tre frivillige foreninger her

Sidst opdateret 30/04 2019