Forside > Nyheder > 2019 > Det årlige ICS- og DUBU-superbrugerseminar er tilbage
18/09 2019

Det årlige ICS- og DUBU-superbrugerseminar er tilbage

Er du superbruger i ICS/DUBU, eller arbejder du med udredningsværktøjet? Og har du lyst til at få ny inspiration og viden om udviklingstendenser? Det årlige superbrugerseminar er tilbage 21. november 2019, og vi glæder os! Tilmeldingsfrist: 17. oktober.

Socialstyrelsen byder i samarbejde med KOMBIT tidligere og nye deltagere velkommen til ICS og DUBU superbrugerseminar d. 21. november 2019.

Seminaret henvender sig til sagsbehandlere, ledere og andre, der arbejder som superbrugere med den socialfaglige metode ICS (Integrated Children’s System), it-fagsystemet DUBU (Digitalisering – Udsatte Børn og Unge) eller redskabet udredningsværktøjet.

Superbrugerseminaret er et tilbagevendende arrangement, der dog ikke har været afholdt de seneste år på grund arbejdet med forenklingen af ICS og udredningsværktøjet. De nye versioner blev præsenteret med lanceringen af den nye ICS-håndbog i 2018, og vi er nu klar til igen at samle superbrugere på tværs af landet til en dag med inspiration og videndeling.

Seminaret henvender sig denne gang også til fagpersoner, der arbejder med udredningsværktøjet, og kommunale ledere på området for udsatte børn og unge er også meget velkomne.

Det kan du opleve på seminaret

Seminaret er bygget op omkring inspirationsoplæg og workshops.

Keynote speaker på dagen er ph.d. og specialkonsulent i Socialstyrelsen Birgitte Schjær Jensen, der stiller skarpt på inddragelse af børn og unge i egen sag og fortæller om sin afhandling, som bl.a. sætter lighedstegn mellem inddragelse og beskyttelse af barnet.

På seminarets workshops kan deltagerne, afhængig af faglig interesse, være med til at dykke ned i forskellige aspekter af arbejdet med ICS, DUBU eller udredningsværktøjet.

Deltagere kan bl.a. være med til:

  • at stille skarpt på Tragtmodellen som grundlag for en dialogbaseret udarbejdelse af problemstillinger
  • at blive inspireret af, hvordan man kan undersøge og beskrive forældrekompetencer
  • at blive klogere på inddragelse af børn og unge med funktionsnedsættelser i relation til udredningsværktøjet. 

Som afslutning på dagen fortæller Mikkel Holm Sørensen, ph.d., direktør og adfærdsstrateg, om de psykologiske snubletråde, som vi alle påvirkes af, når vi tager beslutninger. Holm Sørensen giver inspiration til, hvordan beslutningstagere kan prøve at undgå dem, og tager bl.a. afsæt i et konkret værktøj udviklet specifikt til sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Praktiske oplysninger

Superbrugerseminaret afholdes i år torsdag 21. november 2019 kl. 8:30 - 16 i DGI-byen i København.

Læs mere om seminaret, programmet og workshops, og tilmeld dig

Vær opmærksom på tilmeldingsfristen, som er torsdag 17. oktober 2019.

Nyheden er opdateret 8. oktober 2019 med fornyet tilmeldingsfrist. Red.

 

Sidst opdateret 09/10 2019