Udbud: Modning af forebyggende metoder til unge med psykisk sårbarhed
Socialstyrelsen gennemfører et projekt om forebyggende indsatser til psykisk sårbare unge, der er mellem 16 og 30 år og viser tegn på mistrivsel og sociale problemer. Projektet vil foregå i samarbejde med 2 - 4 kommuner.
Formålet er at modne kvalificerede forebyggende metoder og indsatser til unge i målgruppen og dermed fremme trivsel og social inklusion. Projektet er en del af Udviklings- og investeringsprogrammet på voksenområdet (UIP).
I forbindelse med projektet udbydes en kompetenceudviklingsopgave, der består af 4 del-opgaver.
Den udbudte opgave
Delopgave 1: Bidrag til initiativets videreudviklingsforløb med faglige oplæg om forebyggende indsatser og metoder til unge med psykisk sårbarhed
Delopgave 2: Design, planlægning og gennemførelse af et grundmodul i forebyggende indsatser og metoder til unge med psykisk sårbarhed
Delopgave 3: Design, planlægning og gennemførelse opfølgende kompetenceudviklingsaktiviteter i forebyggende indsatser og metoder til unge med psykisk sårbarhed.
Delopgave 4: Udarbejdelse af et kompetenceudviklingskoncept i forebyggende indsatser og metoder til unge med psykisk
Praktiske oplysninger
Opgaven udbydes som et offentligt udbud og annonceres på Socialstyrelsens hjemmeside.
Beløbsrammen er 1,3 millioner ekskl. moms.
Opgaven skal leveres i perioden fra 1. september 2018 til 31. december 2020.
Der er frist for indgivelse af tilbud den 29.juni kl. 12:00.
Yderligere oplysninger og adgang til udbudsmaterialet