Forside > Nyheder > 2018 > Reviderede indkøbsskabeloner til hjælpemidler
07/02 2018

Reviderede indkøbsskabeloner til hjælpemidler

Socialstyrelsen har revideret sine indkøbsskabeloner. Skabelonerne kan bruges som tjekliste ved indkøbsaftaler og udbud. Der findes skabeloner inden for ti områder af hjælpemidler, i alt 27 skabeloner.

Socialstyrelsen tilbyder 27 indkøbsskabeloner indenfor ti forskellige områder af hjælpemidler. Skabelonerne kan bruges som tjekliste, hvis man skal udarbejde kravspecifikationer i forbindelse med indkøbsaftaler og udbud.

Socialstyrelsen har revideret indkøbsskabelonerne i forhold til ny viden og erfaringer og i forhold til henvisninger til nye eller reviderede standarder. Desuden er de kommet ind i et nyt format, hvor der er indsat en forklaring til de enkelte felter i hver enkelt indkøbsskabelon. Denne forklaring erstatter den tidligere separate vejledning.

Socialstyrelsens indkøbsskabeloner drejer sig om bade- og toiletstole, vendesystemer, toiletforhøjere og toiletsæder med indbygget bruse-og tørrefunktion, rollatorer, manuelle og elektriske kørestole, ramper, personløftere, arbejdsstole, plejesenge og madrasser samt siddepuder.

Gå til Socialstyrelsens indkøbsskabeloner for hjælpemidler

Sidst opdateret 08/02 2018