Forside > Nyheder > 2018 > National YLS/CMI-dag
24/10 2018

National YLS/CMI-dag

Arbejder du med forebyggelse af ungdomskriminalitet? Socialstyrelsen afholder national YLS/CMI-dag d. 28. november. Dagen henvender sig både til brugere af redskabet YLS/CMI og andre, som arbejder med kriminalitetstruede unge og unge med en kriminel adfærd.

Socialstyrelsen inviterer til en national YLS/CMI-dag d. 28. november. Formålet med dagen er bl.a. at danne netværk og give rum for erfaringsudveksling på tværs af kommuner og institutioner, som enten allerede arbejder med dokumentationssystemet YLS/CMI, eller som er interesserede i at bruge det.

Hvad er YLS/CMI?

Youth Level of Service – Case Management Inventory (YLS/CMI) er et valideret redskab, som anvendes til at vurdere risiko for recidiv (tilbagefald) for kriminalitetstruede unge og unge med en kriminel adfærd mellem 12-17 år.

YLS/CMI kan både bruges til screening, planlægning og dokumentation og kan derfor være et godt redskab til at målrette indsatsen og dokumentere, om den unges risiko for kriminel adfærd reduceres eller øges.

Dagen vil bl.a. byde på et oplæg fra en institution om anvendelsen af RNR-principperne i det daglige arbejde, premiere på den nye YLS/CMI-film efterfulgt af casearbejde samt erfaringer omkring implementering, successer og udfordringer ved brug af YLS/CMI.   

Dagen henvender sig både til certificerede brugere, trænere og til andre fagpersoner, der er interesserede i at få kendskab til YLS/CMI. 

Praktiske oplysninger

Tilmeldingsfristen er 14. november. Der er plads til ca. 40 deltagere, og tilmelding foregår efter først til mølle-princippet. Det er gratis at deltage.

Yderligere oplysninger og tilmelding til national YLS/CMI-dag

I pjecen ”Ud af ungdomskriminalitet” finder du en mere generel beskrivelse af brugen af YLS/CMI og den tilhørende elektroniske indberetning.

Læs mere om redskabet YLS/CMI

 

Sidst opdateret 24/10 2018