Forside > Nyheder > 2018 > Konference: Få inspiration til arbejdet med den pædagogiske læreplan for dagtilbud
03/10 2018

Konference: Få inspiration til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan for dagtilbud

Konferencen har særligt fokus på udviklingen af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde. Hør kommuner og forskere formidle viden og inspiration om arbejdet med den nye pædagogiske læreplan. Konferencen tilbydes både den 1. november i København og den 6. november i Århus.

Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale lovgrundlag for den pædagogiske praksis i dagtilbud. Nu afholdes en konference for pædagogisk personale, pædagogiske ledere og forvaltningskonsulenter, hvor der kan hentes inspiration til arbejdet med at realisere den styrkede pædagogiske læreplan i praksis.

Konferencen finder sted den 1. november i København og den 6. november i Århus.

Viden fra både praksis og forskning

På konferencen præsenteres resultater fra et udviklings- og forskningsprojekt, hvor otte kommuner har udviklet et differentieret forældresamarbejde og inkluderende læringsmiljøer i deres dagtilbud, samt viden om hvordan det har været til gavn for børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Inspirationen fra kommunerne understøttes af to pædagogiske forskere, der bidrager med deres perspektiver på arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er arrangør af konferencen og har samarbejdet med Socialstyrelsen om udviklings- og forskningsprojektet.

Praktiske oplysninger

Der er tilmeldingsfrist til konferencen i København den 25. oktober og til konferencen i Århus den 30. oktober.

Det koster 300 kr. at deltage.

Tilmeldingen foregår i regi af VIA University College.

Se programmet og tilmeld dig her

Læs om den styrkede pædagogiske læreplan på EMU

 

Sidst opdateret 04/10 2018