Forside > Nyheder > 2018 > Fokus på overgreb – informationsmøder for anbringelsessteder
23/05 2018

Fokus på overgreb – informationsmøder for anbringelsessteder

Få viden om, hvad anbringelsessteder kan gøre for at forebygge og håndtere vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Socialstyrelsen afholder to informationsmøder i 2018.

For at styrke indsatsen mod overgreb mod børn og unge tilbyder Socialstyrelsen gratis informationsmøder, som sætter fokus på området. Informationsmøderne henvender sig til alle typer anbringelsessteder.

Formålet er at inspirere til arbejdet med at forebygge og opspore vold og seksuelle overgreb og informere om Socialstyrelsens tilbud om opkvalificeringsforløb for døgninstitutioner og opholdssteder.

Indholdet af temamøderne om overgreb

Der afholdes to informationsmøder. Møderne har samme indhold, og det er gratis at deltage.

Informationsmøderne rummer:

  • Korte oplæg om temaet vold og seksuelle overgreb
  • Refleksionsøvelser, der afdækker deltagernes aktuelle erfaringer og viden på området
  • Information om mulighederne for at styrke indsatsen på det enkelte anbringelsessted
  • Mulighed for at udveksle erfaringer og søge samarbejde med andre anbringelsessteder.

Praktiske informationer

Målgruppen for informationsmøderne er ledere og medarbejdere fra døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge.

Informationsmøderne afholdes i juni 2018, begge dage kl. 10-14.

Læs mere om socialstyrelsens tilbud på overgrebsområdet

Sidst opdateret 23/05 2018