Forside > Nyheder > 2018 > Støtte til udvikling af den sociale stofmisbrugsbehandling
25/06 2018

Støtte til udvikling af den sociale stofmisbrugsbehandling

Er jeres kommune interesseret i at få hjælp til at implementere de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling? Socialstyrelsen tilbyder gratis udviklingsforløb. Ansøgningsfrist: 31. august 2018.

I 2018 og 2019 understøtter Socialstyrelsen implementeringen af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling i kommunerne. Syv kommuner er i gang med et udviklingsforløb, syv er allerede afsluttet, og Socialstyrelsen tilbyder nu yderligere op til seks kommuner et udviklingsforløb. Fristen for at søge er 31. august 2018.

Hvorfor deltage i et udviklingsforløb?

Ved at deltage i task forcens udviklingsforløb får kommunen:

  • afdækket styrker og udfordringer i den lokale sociale stofmisbrugsbehandling 
  • en lokal udviklingsplan for indsatsområder i den sociale stofmisbrugsbehandling
  • proces- og implementeringsstøtte gennem hele forløbet
  • kendskab til de nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling, og hvordan der kan arbejdes med dem.

Praktiske oplysninger om udviklingsforløbene

Kommuner, som er interesserede i at deltage i et udviklingsforløb, skal udfylde og indsende et henvendelsesskema til Socialstyrelsen senest 31. august 2018.

Derefter vil I blive indkaldt til et dialogmøde medio september 2018.

På baggrund af henvendelsesskemaerne og dialogmøderne udvælges op til seks kommuner til et udviklingsforløb med opstart ultimo september 2018 eller primo januar 2019.

Kommuner, som får tilsagn om at deltage i et udviklingsforløb, indgår en samarbejdsaftale med Socialstyrelsen om rammer, vilkår og ressourcer for det videre samarbejde.

Generel information om implementeringen af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Læs specifikt om deltagelse i et udviklingsforløb og få adgang til henvendelsesskemaet

Læs om indholdet af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

 

Sidst opdateret 25/06 2018