Forside > Nyheder > 2018 > Få overblik over ansøgningspuljerne i 2018
31/01 2018 | Ansøgningspuljer

Få overblik over ansøgningspuljerne i 2018

Socialstyrelsen har offentliggjort en kalender for årets ansøgningspuljer. Se, hvornår ansøgningspuljerne forventes udmeldt og udmøntet og få overblik over formål og målgrupper.

Socialstyrelsen har offentliggjort puljekalenderen for 2018. Den er tilgængelig både på Socialstyrelsen.dk og på Tilskudsportalen. Kalenderen viser hvilke ansøgningspuljer, der kan søges i år på Børne- og Socialministeriets område.  

I kalenderen kan man læse om formålet med de forskellige puljer, puljernes målgrupper og hvem, der kan søge (ansøgerkreds). Man kan også se hvilke kvartaler, de forskellige puljer forventes at blive udmeldt og udmøntet i.

Ved at orientere sig i puljekalenderen er det muligt på et tidligere tidspunkt at få et overblik over, hvilke ansøgningspuljer man ønsker at søge og begynde at forberede ansøgninger hertil. Man kan altså se, hvornår en ansøgningspulje bliver udmeldt og i god tid gøre sig overvejelser om fx projektbeskrivelse og projektorganisering.

Se siden med puljekalenderen for 2018 på Tilskudsportalen

Dynamisk månedskalender

Puljekalenderen vil blive suppleret af en månedskalender. Månedskalenderen viser udmeldings- og udmøntningstidspunkter for ansøgningspuljer, der udmeldes i den kommende måned samt frister for ansøgning.

Se siden med den dynamiske månedskalender på Tilskudsportalen

Informationsmøder om ansøgningspuljer i 2018

Socialstyrelsen inviterer herudover alle kommuner til et informationsmøde om ansøgningspuljer. På informationsmødet kan man høre om relevante ansøgningspuljer i 2018, som kommunerne kan søge og få indblik i, hvordan Socialstyrelsen udmelder, sagsbehandler og udmønter ansøgningspuljer. Man vil også få input til, hvad man som ansøger skal være særlig opmærksom på i ansøgningsprocessen.

Informationsmødet for kommunerne afholdes den 27. februar kl. 10-12:30 i Odense.

Tilmeldingsfrist den 15. februar 2018. Det er gratis at deltage.

Tilmelding og program for informationsmødet for kommuner 27. februar

Der afholdes tillige et informationsmøde for de frivillige organisationer den 5. februar kl. 10 - 12 i Odense. Det er ikke længere muligt at tilmelde sig, men du kan tilgå mødet online, hvor det streames live. Der er adgang på dagen fra kl. 9.45.

Når du åbner linket, vil du blive bedt om at skrive et password, som er: Socialstyrelsen2018. Herefter kan du se med på mødet.

Få adgang til streaming af informationsmødet for frivillige organisationer 5. februar

Kontakt

Evt. spørgsmål kan rettes til Sarah Louise Gråskov på mail

Bemærk: Puljekalenderen er opdateret 1. februar. Der tages forbehold for evt. senere opdateringer.

Sidst opdateret 09/02 2018