Udlodningspulje: Landsdækkende frivillige sociale organisationer

05-04-2017

Udlodningslovens pulje til landsdækkende frivillige sociale organisationer (LOTFRI) er udmeldt. Ansøgningsfrist: 2. maj 2017

Socialstyrelsen har udmeldt en udlodningspulje på 49,7 mio. kr. til landsdækkende frivillige sociale organisationers drift (LOTFRI 2017).

Formålet med udlodningspuljen er at styrke landsdækkende frivillige organisationer, der har et socialt formål. Den sociale indsats skal være organisationens hovedformål eller udgøre en væsentlig del af organisationens aktiviteter. Det kan blandt andet være et formål eller en aktivitet, der retter sig mod problemer i forbindelse med forsørgelse, omsorg eller social integration. Der kan både være tale om konkrete problemer og om forebyggelse. 

Målgruppe

Målgruppen for organisationens aktiviteter er borgere i Danmark.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 2. maj 2017 kl. 12.

Hvem kan søge?

Landsdækkende frivillige sociale organisationer. For at modtage støtte fra udlodningspuljen skal organisationen opfylde en række objektive kriterier. Støtten bliver fordelt ud fra en fordelingsnøgle baseret på organisationernes omsætning og størrelse af privat indsamlede midler i det senest afsluttede regnskabsår.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge via Tilskudsportalen

Senest opdateret 05-04-2017

Kontakt

Center for Økonomi og Tilskudsadministration

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her