Forside > Nyheder > 2017 > Pulje: Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og netværk
16/02 2017

Pulje: Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og netværk

Der er udmeldt en ansøgningspulje til udvikling og afprøvning af modeller for kurser og netværk til forældre, der har børn med handicap. Afprøvningen skal ske i et samarbejde med en eller flere interesseorganisationer. Ansøgningsfrist: 10. marts 2017.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 3,7 mio. kr. til støtte til forældre, der har et barn med handicap.

Formålet med ansøgningspuljen er at styrke ressourcer og muligheder for forældre til børn og unge med handicap. Det skal ske ved at støtte udviklingen og afprøvningen af virkningsfulde modeller for forældrekurser og netværk, som er målrettet denne forældregruppe. Afprøvningen skal ske i et samarbejde mellem kommune(r) og interesseorganisation(er).

Projekterne skal afprøve og videreudvikle:

  • Én samarbejdsmodel for samarbejder vedrørende forældrekurser for kommuner og interesseorganisationer.
  • Én kursusmodel/manual for forældrekurser til forældre med et handicappet barn.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er forældre til børn og unge, der er under 18 år og har et handicap. Handicap forstås her som en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse.

Ansøgerkreds

Ansøgerkredsen udgøres af kommuner, der udvikler og afprøver konkrete modeller for forældrekurser og netværk, i samarbejde med interesseorganisationer. Derudover kan kommunerne vælge at indgå samarbejde med andre kommuner. For at kunne komme i betragtning til et tilskud for tredje projektperiode skal ansøger have modtaget tilskud i anden projektperiode.

Projektperiode

Den samlede projektperiode for hele initiativet er den 1. september 2015 til 31. december 2017. Denne ansøgningspulje dækker tredje ansøgningsrunde med projektperiode fra 1. april 2017 til 31. december 2017.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 10. marts 2017 kl. 12.00.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge på Tilskudsportalen

Sidst opdateret 16/02 2017