Forside > Nyheder > 2017 > Pulje: Indsats på prostitutionsområdet
24/04 2017

Pulje: Indsats på prostitutionsområdet

Der er udmeldt en ansøgningspulje til støtte til mennesker på vej ud af prostitution. Ansøgningsfrist: 1. juni 2017.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 7,0 mio. kr. til støtte til borgere, som ønsker at forlade prostitutionsmiljøet eller allerede er i gang med det. Formålet med ansøgningspuljen er, at målgruppen får bistand, rådgivning og støtte i overgangen til et liv uden prostitution.

Der skal i projekterne være fokus på indsatser, der imødekommer og tilgodeser målgruppens individuelle og forskelligartede behov for støtte, fx psykosocial hjælp og hjælp til håndtering af øvrige sociale problemstillinger som problemer med misbrug, hjemløshed, senfølgeskader mv.

Målgruppe

Målgruppen for projekter, der kan opnå støtte, er borgere over 18 år, der er i prostitution, og som ønsker eller er i gang med at forlade prostitutionsmiljøet.

Målgruppen omfatter ikke borgere, der ikke har lovligt ophold i Danmark.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist 1. juni 2017 kl. 12:00.

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljen kan søges af private foreninger og organisationer, herunder frivillige foreninger.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes NemID-medarbejdersignatur ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge via Tilskudsportalen

Sidst opdateret 24/04 2017