Forside > Nyheder > 2017 > Pulje: Afprøvning af evidensbaseret familie- og forældreprogram
09/02 2017

Pulje: Afprøvning af evidensbaseret familie- og forældreprogram

Der er udmeldt en ansøgningspulje til afprøvning af et evidensbaseret familie- og forældreprogram. Ansøgningsfristen er den 9. marts 2017.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 3,1 mio. kr. til fortsat afprøvning af et evidensbaseret familie- og forældreprogram i kommunerne. Det er anden og sidste gang, denne ansøgningspulje udmøntes.

Formålet med ansøgningspuljen er at støtte projekter, der styrker forældre til børn med varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser i at mestre at have et barn med handicap. Derigennem skal projekterne forebygge, at problemer i familien og hos barnet med handicap vokser sig større. Projekterne skal også begrænse risikoen for, at søskende udvikler mistrivsel eller får sociale problemer.

Målgruppe

Målgruppen for projekter, der kan støttes via ansøgningspuljen, er forældre til børn på 2-12 år med varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Det kan for eksempel dreje sig om forsinket personlig udvikling eller  kommunikative og sociale udfordringer.

Ansøgerkreds

Ansøgerkredsen for ansøgningspuljen i denne anden runde er kommuner, der fik bevilliget midler i første ansøgningsrunde (2016).

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 9. marts 2017 kl 12:00.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge via Tilskudsportalen 

 

Sidst opdateret 09/02 2017