Forside > Nyheder > 2017 > Kurser: Introduktion til Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)
04/12 2017

Kurser: Introduktion til Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)

Socialstyrelsen inviterer til gratis introkurser for kommuner og andre kommende brugere af SØM. Kurserne afholdes i januar og februar 2018.

Socialstyrelsen har udviklet SØM – Den Socialøkonomiske Investeringsmodel - der er et beregningsværktøj i Excel til økonomiske analyser af sociale indsatser. I forbindelse med lanceringen af første version af SØM i januar 2018 afholdes tre introkurser.

SØM kan anvendes af alle, der ønsker mere viden om, hvordan en social indsats påvirker budgetterne over en kortere eller længere tidshorisont.

Modellen er især relevant for kommuner, men også for regioner, råd, fonde og NGO’er på socialområdet. Socialstyrelsen anvender også SØM i sit arbejde med at tilvejebringe og formidle viden om virksomme indsatser og metoder.

Du kan læse mere om SØM generelt her

Det kan du få ud af SØM-kurset

På kurset får du blandt andet en grundig introduktion til baggrunden for SØM og modellens indehold. Du bliver introduceret for modellens forskellige redskaber og deres anvendelse. Endelig får du mulighed for at beregne en simpel case ud fra den viden, som findes i modellen.

Efter kurset vil du være stand til at bruge SØM til at lave simple beregninger på jeres egne indsatser.

Kurserne er åbne for alle, der ønsker en introduktion til modellen, og som overvejer at deltage i de mere intensive uddannelsesforløb, som afholdes af en ekstern leverandør fra efteråret 2018.

Praktiske oplysninger

Kurset foregår kl. 10-15 og afholdes hos Socialstyrelsen, Edisonsvej 1, i Odense på følgende datoer:

SØM-kursus: 19. januar 2018 - tilmelding og yderligere info

   
SØM-kursus: 29. januar 2018 - tilmelding og yderligere info
 

SØM-kursus: 8. februar 2018 - tilmelding og yderligere info 

Det er gratis at deltage. Der kan maksimalt være 30 deltagere per kursus med højst 2 personer per kommune eller organisation.


Sidst opdateret 05/12 2017