Forside > Nyheder > 2017 > Introduktion til SØM, Den Socialøkonomiske Investeringsmodel
11/10 2017

Introduktion til SØM, Den Socialøkonomiske Investeringsmodel

Få en introduktion til SØM på Socialstyrelsens informationsmøde den 20. november. Mødet henvender sig til leverandører, der gennemfører økonomiske analyser for Socialstyrelsen.

Leverandører af konsulentydelser til Socialstyrelsen inviteres til en introduktion af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM. Det foregår ved et informationsmøde den 20. november 2018 i Odense.

Formålet er, at du som leverandør får et overordnet kendskab til SØM, så du kan anvende modellen, hvis du skal løse opgaver for Socialstyrelsen, der inkluderer økonomiske analyser. 

Kort om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel 

SØM er et beregningsværktøj i Excel til økonomiske analyser af sociale indsatser. SØM kan anvendes af alle, der ønsker mere viden om, hvordan en social indsats påvirker de offentlige kasser over en kortere eller længere tidshorisont.

Modellen er især relevant for kommuner, men også for regioner, råd, fonde og NGO’er på socialområdet. Socialstyrelsen anvender også SØM i sit arbejde med at tilvejebringe og formidle viden om virksomme indsatser og metoder.

Fra januar 2018 bliver modellen offentlig tilgængelig på Socialstyrelsen.dk. I den forbindelse vil styrelsen afholde informationsmøder for en bredere målgruppe af kommuner og andre interesserede, ligesom der vil være en række kursusaktiviteter.

Praktiske oplysninger om informationsmødet

Informationsmødet for leverandører 20. november foregår kl. 12.30 – 15.30 og holdes hos Socialstyrelsen, Edisonsvej 1 i Odense.

Du tilmelder dig mødet ved at sende en mail til . Det er gratis at deltage.

 

 

Sidst opdateret 13/10 2017