Forside > Nyheder > 2017 > Annoncering: Tilbud søges på undervisning i CTI-metoden
25/08 2017

Annoncering: Tilbud søges på undervisning i CTI-metoden

I projektet ’Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job’ skal der undervises i CTI-metoden. Socialstyrelsen søger en undervisningsudbyder. Tilbudsfristen er den 18. september 2017.

Som led i satspuljeaftalen 2017-2020 er der afsat midler til at styrke indsatsen for, at flere udsatte borgere kommer i beskæftigelse i form af projektet ’Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job’.

Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Socialstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, om udvikling og afprøvning af en indsatsmodel, hvor en beskæftigelsesindsats kombineres med CTI-metoden for at understøtte borgere i overgangen til job. Målgruppen for projektet er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år med minimum 1 års ledighed.

Det forventes, at 7 kommuner deltager i projektet, og at ca. 40 kommunale medarbejdere (fx hjemmestøtte-medarbejdere og mentorer) skal undervises i CTI-metoden.

Socialstyrelsen opfordrer hermed leverandører til at afgive tilbud på CTI-undervisningen.

Projektet evalueres af Rambøll.

Undervisningsopgaven

Undervisningsopgaven indeholder en række forskellige aktiviteter, som har fokus på både de kommunale medarbejdere, der skal gennemføre indsatsen overfor borgerne, og deres ledere:

  1. Forankring af CTI-metoden hos de kommunale ledere
  2. Udarbejdelse af undervisningsmateriale til CTI-undervisning af kommunale medarbejdere
  3. Undervisning af kommunale medarbejdere i CTI-metoden
  4. Etablering af kommunale sparringsgrupper for CTI-medarbejdere
  5. Udvikling af en CTI-manual til projektet
  6. Gennemførelse af et train the trainer-forløb for nøglemedarbejdere.

En samlet løsning af opgaverne forudsætter, at uddannelsesleverandøren samtidig bidrager til at understøtte den generelle koordination i projektet, så det sikres, at projektkommunerne anvender CTI-metoden efter intentio¬nen og som en integreret del af indsatsmodellen.

Praktiske oplysninger

Beløbsrammen er: 800.000 kr. ekskl. moms fordelt over årene 2017, 2018 og 2019.

Projektperioden løber fra 1. november 2017 til 31. december 2020.
Frist for aflevering af tilbud: 18. september 2017 kl. 12.00.

Yderligere oplysninger og adgang til annonceringsmaterialet

Sidst opdateret 25/08 2017