Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2016

Nyheder fra 2016

21/12 2016

Temadag om handicap og skolevægring

Få indblik i nye undersøgelser om handicap og skolevægring og erfaringer fra praksis. Socialstyrelsen afholder en temadag 8. februar om børn og unge, der har handicap og ikke kommer i skole. Hør om udfordringerne i de komplekse sager og om mulige indsatser.

21/12 2016

Implementeringen af programmet MultifunC er nu evalueret

Behandlingsprogrammet MultifunC, der retter sig mod unge med store adfærdsproblemer, er blevet afprøvet på to institutioner i Danmark. Ny evaluering af implementeringen viser, at programmet ikke blev fuldt ud implementeret inden for evalueringsperioden. De unge kan dog godt opleve positive resultater af behandlingen alligevel.

20/12 2016

Flere unge med et registreret stofmisbrug

Der er sket en stigning i det registrerede antal af borgere med stofmisbrug, især blandt unge i 20'erne. Det viser en ny undersøgelse. De fleste borgere, der har et misbrug, får social stofmisbrugsbehandling, men der kan være grupper, der mangler mere målrettede tilbud til.

20/12 2016

Stofmisbrugsområdet i et brugerperspektiv

Borgere med stofmisbrug oplever en række barrierer i mødet med myndigheder og indsatser, når de søger behandling for deres misbrug. En ny undersøgelse afdækker disse barrierer og peger på, hvilken form for hjælp borgerne selv oplever som brugbar.

19/12 2016

Nye og enklere skemaer til indberetning af magtanvendelse

Socialstyrelsen har revideret skemaerne til registrering og indberetning af magtanvendelse på voksenområdet. Som noget nyt er der også udarbejdet særlige skemaer i forbindelse med indgreb overfor domfældte med udviklingshæmning.

19/12 2016

Her er leverandørerne af den mest specialiserede specialrådgivning

VISO har netop indgået nye aftaler om leverandører af den mest specialiserede specialrådgivning. Se listen over centre og institutioner, der kan rådgive om høretab, synsnedsættelse, døvblindhed, epilepsi m.v.

15/12 2016

Nye tal om senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Ny rapport beskriver aktiviteten i 2015 på landets 10 centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Ligesom forrige rapport viste, er brugerne af senfølgecentrene især kvinder.

15/12 2016

Udbud på vej: National enhed mod vold i nære relationer

Forhåndsannoncering: Der skal etableres en national enhed mod vold i nære relationer. Socialstyrelsen forventer at sende opgaven i udbud primo februar.

15/12 2016

Kortlægning af gældsrådgivninger

Der er stor variation både i organiseringen og indholdet af den rådgivning, der tilbydes meget forgældede borgere. Det viser en ny kortlægning af gældsrådgivninger. Kortlægningen peger også på muligheder for en fremtidig, stabil forankring.

15/12 2016

Ny årsstatistik om kvinder og børn på krisecentre

Socialstyrelsen udgiver hvert år en statistik om kvinder, der har opholdt sig på et af landets krisecentre for voldsudsatte. Årsstatistikken for 2015 har særligt fokus på kvinder med gentagne ophold og kvindernes partner.

Viser 1-10 af 167. Per side 10 20 30 100
1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / ... / 17
Sidst opdateret 07/01 2016