Reviderede indkøbsskabeloner til hjælpemidler
Socialstyrelsen tilbyder 27 indkøbsskabeloner indenfor ti forskellige områder af hjælpemidler. Skabelonerne bruges som tjekliste, hvis man skal udarbejde kravspecifikationer i forbindelse med indkøbsaftaler og udbud.
Socialstyrelsen har nu revideret de fem eksisterende indkøbsskabeloner for toilet- og badehjælpemidler.
Det drejer sig om toiletforhøjere og toiletsæder med indbygget bruse- og tørrefunktion og tre typer af mobile toilet-badestole. Skabelonerne er revideret i forhold til indhold og referencer, så de matcher den nye standard "DS/ISO 17966:2016 Hjælpemidler til brug ved personlig hygiejne – Krav og prøvningsmetoder."
Socialstyrelsens øvrige indkøbsskabeloner drejer sig om vendesystemer, rollatorer, kørestole, ramper, personløftere, arbejdsstole, plejesenge og madraser og siddepuder
Gå til Socialstyrelsens indkøbsskabeloner for hjælpemidler