Forældresamarbejde - seksualitet og mennesker med udviklingshæmning

For at sætte rammerne for et samarbejde med forældre til børn og især unge mennesker med handicap, er det en god idé at drøfte samarbejdsformen, både med det enkelte barn/den unge, forældrene og i personalegruppen.

Det er en god idé, allerede fra de små klasser, at have ”seksualitet” på som et fast punkt ved skole-hjem-samtaler. Punktet behøver ikke hedde seksualitet – ”krop og sundhed” kan fx være temaet. Det er vigtigt at vænne forældrene til, at det er et emne, der tales om. Det vil gøre det lettere senere, når barnet bliver ældre, og der er en gryende seksualitet, eller hvis der opstår et konkret problem.

Man kan fx udarbejde en politik med retningslinjer for, hvilke informationer forældre skal have. Og supplere denne politik med individuelle retningslinjer for forældresamarbejdet, der fastlægges i dialog med barnet/den unge og familien.

• De fleste forældre er positive over for neutral, videnskabelig orientering. Gør det klart, at bedre viden om krop og seksualitet gør børnene/de unge i stand til at passe godt på sig selv og leve et sundt liv.
• God kommunikation kræver tid, tryghed og tillid.
• Undgå ord og udtryk, som kan virke stødende.
• Lav en beskrivelse af fx skolens seksualundervisning, specialfritidshjemmets seksualpolitik m.m.
• Brug gerne oplægsholdere udefra til forældremøder/temaaftener – det giver ofte en anden vægt.
• Væn forældrene til, at seksualitet er et naturligt punkt i forældresamtalerne, hvor man fx taler om krop og venskab.

Forældre til et barn med handicap er på en række områder anderledes stillet end forældre til et barn uden handicap – også når barnet bliver større. Fx udvikler et barn med psykisk/kognitivt handicap sig ikke intellektuelt på samme måde som børn uden handicap.

Det kan fx betyde, at en ung person, fx med psykisk handicap, i sin intellektuelle udvikling svarer til et barn i 4-5 års alderen, men i sin fysiske udvikling er alderssvarende. Det kan være svært for forældrene at håndtere, at deres barn er blevet større – og også har et seksualliv.

En temaaften kan være en god måde at inddrage forældre i en orientering og dialog om børn og unges seksualitet. Ved en temaaften skal fokus være fjernet fra forældrenes egne børn. Det kan bidrage til, at forældrene ikke bliver nervøse (”hvad gør jeg nu galt?”), og samtidig er der rum til at spørge om de ting, der optager og måske bekymrer dem.

En temaaften kan samtidig være en god måde at få input fra forældrene til, hvordan I som personale skal forholde jer til børnenes seksualitet. I nogle tilfælde - hvis der fx er tale om forældre med anden etnisk baggrund - kan det være en god idé at holde temaaftener for mødre og fædre hver for sig. Det kan være lettere at tale om seksualitet med personer af eget køn.

Nogle gange kan det være en fordel at invitere (eksterne) fagpersoner med til forældremødet. Det kan fx være en seksualvejleder, ergoterapeut, fysioterapeut, psykolog, sundhedsplejerske eller anden vidensperson.

En fagperson vil ofte blive opfattet mere neutralt end en ansat på din arbejdsplads. Det kan derfor være lettere for forældrene at stille spørgsmål og vise åbenhed i forhold til at lytte.

I skole-hjem-samtalen kan I fx tale om:

• Information om grundlaget: Hvad siger loven om seksualundervisning?
• Information om, hvordan skolen konkret griber seksualundervisningen an.

Snak med forældrene:

• Hvad mener forældrene er relevant for deres barn at vide?
• I hvilken alder synes forældrene, at undervisningen skal begynde?
• Hvilke ord, billeder/tegninger synes forældrene, I skal bruge?
• Taler forældrene om kroppen og seksualitet derhjemme – og hvordan?
• Har forældrene nogen erfaringer, som skolen kan nyde godt af?