Håndtering af seksuelle overgreb

Hvis der opstår mistanke eller viden om et seksuelt overgreb, er det vigtigt, at I på arbejdspladsen har en beredskabsplan, så alle ved, hvordan situationen skal håndteres og hvilken støtte der skal gives til den udsatte person.

Det gode beredskab er at have klare retningslinjer, for hvordan du og din arbejdsplads skal forholde jer og håndtere mistanke eller viden om overgreb.

Et beredskab skal anvendes, når der opstår mistanke eller konkret viden om, at et menneske med handicap er eller har været udsat for seksuelle overgreb.

Beredskabet skal være levende og en integreret del af arbejdet med mennesker med handicap. Det gode beredskab har fokus på den enkelte samt dennes behov for støtte og behandling. Det har fokus på efter- og videreuddannelse af personale og er med til at sikre den nødvendige hjælp og supervision til de medarbejdere, der varetager opgaven i det daglige.

Et levende og aktivt beredskab består af:

  • Faglig viden om temaet, der løbende ajourføres
  • Implementeret viden og procedurer på arbejdspladsen
  • Procedurer, der understøtter det tværfaglige samarbejde, der måtte være med andre faggrupper og eventuelt kommunens/regionens handicappolitik og andre relevante politikker
  • Mulighed for supervision, faglig sparring samt efter- og videreuddannelse
  • Åbenhed og løbende dialog om temaet på arbejdspladsen.

Væsentlige spørgsmål, du kan stille dig selv

Det gode beredskab vejleder i, hvordan du som fagperson skal handle. Handlemulighederne afhænger af, hvilken fagperson du er, samt af karakteren og graden af den viden du har.

  • Hvad ved jeg? (fx om en mistankesituation, tegn og signaler på overgreb?)
  • Hvor har jeg min viden fra? (hvem har jeg hørt fortælle?)
  • Hvem retter den eventuelle mistanke sig imod? (anden elev/bruger/beboer, kæreste, forældre, søskende, kollega?).
Hvis en mistanke retter sig mod en konkret krænker, har det afgørende betydning for, hvordan man skal handle.En mistanke kan fx rette sig mod forældre, søskende, mod andre voksne uden for familien, mod en medarbejder/kollega, mod en anden person med handicap på fx bostedet eller specialskolen. Det kan også være et barn/ung under 15 år, der er involveret.
 
Uanset hvem mistanken/den konkrete viden retter sig mod, er alle fagpersoner forpligtet til at handle, så overgrebene stoppes, og den udsatte får den nødvendige støtte og behandling. Hvis det omhandler et barn under 18 år, og mistanken retter sig mod en eller begge forældre, må forældrene ikke orienteres om den underretning, der skal sendes til kommunen.
 
Et opdateret vidensberedskab er den bedste sikring af, at man som fagperson kan holde fokus på personen, der er udsat, og skabe overblik og ro til at handle velovervejet. Tjeklisterne her på siden kan benyttes, hvis I ikke har et beredskab -  eller bruges som supplement til et beredskab. Redskaberne er vejledende og ikke udtømmende. Tjeklisterne tager udgangspunkt i børneområdet, men det kan tilpasses voksenområdet med få ændringer.
  • Videregive viden til leder 
    Din primære opgave at videregive viden om mistanke eller viden om seksuelle overgreb til din leder. 
  • Lyt, observer og dokumentér
    Lyt - men husk, at det er politiets opgave at afhøre og udrede sagen. Skriv ned, hvad du hører, og hvad du selv spørger om, men forsøg ikke selv at komme længere til bunds i sagen. Det er vigtigt for sagens videre forløb, at vidneudsagn er så autentiske som muligt - derfor skal ofret fortælle om sine oplevelser til færrest mulige. 
  • Underretningspligt 
    Hvis du arbejder med børn og unge, har du, som enhver kommunalt ansat, skærpet underretningspligt. Underretningspligten er en personlig pligt og du har således ansvar for at reagere og handle på din bekymring/mistanke/viden. Du har dermed som enkeltperson pligt til at kontakte kommunens sociale myndigheder og videregive din bekymring/mistanke/viden om barnet eller den unge. Underretningspligten må ikke tilsidesættes, selvom der allerede er et samarbejde i gang omkring et barn.
  • Bevar beviser 
    Hvis det er muligt, skal du bevare beviser. Hvis overgrebet har fundet sted for nylig, er det vigtigt, at ofret ikke går i bad, og at tøj eller sengetøj ikke bliver vasket, inden politiet bliver kontaktet. 
  • Tag hånd om offeret 
    Støt, vis forståelse for offeret og giv den nødvendige omsorg. Alt efter ofrets alder kan du give rådgivning om, hvordan ofret fremover kan blive bedre til at beskytte sig selv mod overgreb. Det kan bl.a. ske ved seksualundervisning, ved træning i at identificere faresituationer og ved at lære redskaber til at sige fra og beskytte sig. Et egentligt behandlingsforløb kan eventuelt iværksættes senere. Her kan handleplaner være et nyttigt redskab.

Som leder er du ansvarlig for behandling af mistanken, herunder ansvarlig for at sende underretning til kommunens myndighedsafdeling.

  • Vurdér oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at underrette kommunen. Vurdér tyngden af den skriftlige og mundtlige information, du har fået fra medarbejdere, forældre eller andre.
  • Hvis du er i tvivl, kan du kontakte kommunen og bede om vejledning i forhold til, hvad der skal foregå fremadrettet
  • Orientér din medarbejder om, hvorvidt oplysningerne har ført til en underretning. Hvis det ikke er tilfældet, så orientér medarbejderen om, at vedkommende fortsat vil kunne bruge sin personlige underretningspligt.
  • Kontakt din overordnede leder/forvaltningsdirektør for at koordinere det videre forløb, herunder om der er grundlag for at foretage en politianmeldelse.
  • Har du konkret viden om vold eller seksuelt overgreb, begået af en ansat, skal du straks sende en underretning om barnet til kommunen. Du skal informere det pågældende barns forældre. Da der er tale om en personalesag, skal du - i samarbejde med din overordnede leder/ forvaltningsdirektør – koordinere det videre forløb med HR-afdelingen/ personaleforvaltningen i kommunen.
  • Du skal - i samarbejde med din overordnede leder/forvaltningsdirektør– vurdere om og hvornår, det er relevant at orientere øvrige ansatte, de andre forældre, bestyrelsen m.v.
  • Støt din medarbejder i at kunne rumme den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår.
  • Når forvaltningen modtager en underretning, skal den vurderes inden for 24 timer. 
  • Kvittere for modtaget underretning inden for 6 hverdage.
  • Vurder personens behov for beskyttelse. 
  • Skal der handles her og nu, eller er der tid til nærmere undersøgelse, før handling iværksættes.
  • Drøft sagen med din leder, dit team eller med en kollega.
  • Tavshedspligt.
  • Du har i henhold til forvaltningslovens § 27 tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger. Som udgangspunkt gælder, at enhver personoplysning er fortrolig og ikke må videregives uden, at der er givet samtykke dertil. Det er tilladt at videregive relevante oplysninger indenfor samme forvaltning, men på tværs af forvaltninger skal der foreligge samtykke fra den/de personer oplysningerne vedrører. Tavshedspligt betyder ikke, at man har pligt til at være tavs – men betyder, at man skal have tilladelse til at tale.
  • § 50-undersøgelse – i det omfang sagen tilsiger, at det er påkrævet.
  • I sager vedrørende børn og unge med handicap under 18 år har du som sagsbehandler en særlig forpligtigelse til at iværksætte undersøgelser af barnets og familiens samlede situation (ifølge serviceloven). Som en del af denne undersøgelsesfase har du mulighed for at indhente yderligere oplysninger fra andre, der har kendskab til familiens situation.
  • Når et barn eller ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, skal kommunen, som led i den børnefaglige undersøgelse, benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet. I børnehusene håndteres som udgangspunkt sager, hvor overgrebet har en sådan karakter, at der er behov for et samarbejde mellem kommune, politi og/eller sundhedsvæsen. Det er kommunen, der vurderer, hvorvidt der er tale om en sag, der involverer politi og / eller sundhedsvæsenet. Kommunen bevarer myndighedsansvaret i forhold til barnet eller den unge under hele forløbet i børnehuset. 
  • Beslutning om anmeldelse til politi ligger hos din leder, som også underskriver en anmeldelse.
  • Hjælp til den/de berørte børn og familier – på kort sigt og på lang sigt.

Hvis mistanken retter sig mod en eller begge forældre:

  • Husk, at du i dette tilfælde ikke må orientere forældrene om mistanken, før der er taget stilling til evt. politianmeldelse. 
  • Anmeldes sagen, koordineres det med politiet, hvornår der må rettes henvendelse til forældrene.

Hvis mistanken retter sig mod en kommunal ansat (medarbejder eller leder):

  • Eventuel anmeldelse til politi drøftes og besluttes i kommunens ledelse
  • Eventuel fritstilling af den ansatte besluttes i kommunens ledelse
  • Pressehåndtering. Hvem udtaler sig til pressen?
  • Orientering til berørte / alle forældre og børn
  • Hvis mistanken retter sig mod en anden person end ansat eller forælder
  • Samtale med forældre og børn
  • Eventuel anmeldelse til politiet drøftes med forældrene, men kan besluttes alene i socialforvaltningens ledelse
  • Pressehåndtering. Hvem udtaler sig til pressen?

Hvis mistanken retter sig mod et andet barn (under 15 år):

  • Samtale med de involverede børn og forældre
  • Mulighed for at anmode politiet om hjælp til at afdække sagens omfang
  • Hjælp på kort og på lang sigt ift. alle involverede børn og forældre, både den krænkende part og ofret/ofrene.
 

Kontakt

Sine Jongdahl Kolind Møller
Specialkonsulent

Få hjælp til at lave et beredskab

SISO tilbyder gratis konsulentbistand til kommuner, der ønsker at udvikle et beredskab til håndtering af sager, hvor børn udsættes for seksuelle overgreb og/eller vold. Læs mere om den gratis konsulentbistand på